The CityGirl

Er kæbeoperation kode for solferie?

Jeg er lidt usikker på hvorfor, men jeg skal da lige love for at Gud får pisset i min latte for tiden! Og jeg som ellers troede, at vi var begyndt at være enige om at være uenige, og bare lade hinanden være.

Derfor troede jeg jo, at tingene ikke kunne blive værre, da jeg i sidste måned forlod Fucking Frederiksberg sidste gang, og jeg modvilligt bestilte en tid hos den tandlæge jeg var blevet henvist til.

Mens jeg ventede på, at det skulle blive d. 5. januar, og jeg igen skulle til ny tandlæge, var jeg grådlabil og sur med et barnligt twist. For jeg syntes ærlig talt, at det var noget nær mega uretfærdigt, at jeg pludselig skulle udstyres med bøjle på tænderne. Men jeg forligede mig også med tingene, og besluttede tilsidst at gå all in. For hvis man nu får bøjle på i en alder af 30, så kan det jo ikke blive værre. Så har man ligesom taget skod-skæbnen ved hornene, gået ind i kampen med oprejst pande – og skabt en basis for, at det KUN kan fremad derfra.

Derfor var jeg ikke grådlabil længere da jeg kom op til den anden tandlæge i går, og følte næsten at jeg var ovenpå. Jeg havde jo hørt dødsdommen, og nu skulle vi jo bare blive enige om hvordan den skulle eksekveres. Troede jeg.

Efter 30 sekunders konsultation hos arrogant tandlæge, får jeg ordet “kæbeoperation” smidt i hovedet. Og i samme sekund det ord rammer mig, taber jeg alle mine marmorkugler igen og ryger lige lukt tilbage til at være grådlabil. Jeg troede jo ligesom, at vi var blevet enige om at det ikke kunne blive værre? I forvejen er jeg jo rimelig usikker på, om det overhovedet er tilladt at sige til en 29 kvinde, at hun skal have bøjle på. Så kan det jo næppe være tilladt at smide ordet ‘kæbeoperation’ ind i ligningen.

Arrogant Tandlæge var … tjae, arrogant. Han var faktisk pisseirriterende og totalt blottet for social intelligens. Kan godt være, at han er god til at smække metal i munden på folk, men simpel kommunikation magter han åbenbart ikke. Derfor fik jeg ikke rigtig nogen svar eller forklaringer på den nye dødsdom. Han blev bare ved med at sige, at han ikke kunne sige mere før vi havde lavet aftryk og billede og pis og papir.

I ren desperation sagde jeg “Top! Så lad os gøre det!”, for jeg kunne jo ikke bare gå hjem og tænke over ordet ‘kæbeoperation’, som lidt bare var det han havde foreslået. Faktisk behøver jeg jo ikke tænke længe, for at konkludere at det er et klamt ord, måske endda ulækkert. At det lyder som et ganske voldsomt indgreb, tangerende til overgreb. At det, på det helt grundlæggende niveau, ikke er noget jeg har lyst til.

Så jeg fik lavet aftryk og billeder og pis og papir med det samme, uden at ane hvad det egentlig vil koste mig, og fik en ny tid i slutningen af måneden.
Og så stod jeg ude på gaden igen og kunne alligevel ikke lade være med at tænke over ordet ‘kæbeoperation’, for det er jo ikke bare et ord man slipper lige så nemt som ‘tandtråd’, ‘kuglepen’ eller ‘plante’.

Og mens jeg ekstremt slukøret sjoskede hjem, overvejede jeg, om jeg enten er med i en utrolig dårlig film, uden at vide det, eller om jeg måske skulle gøre noget ved det, og sælge filmrettighederne til mit liv nu. Er sikker på at det kunne blive en ganske fin “amerikansk-canadisk romantisk thriller-drama-gyser-komedie tv-miniserie”. Kunne eventuelt også ringe til Kaare Sand og høre om vi skulle slå pjalterne sammen og lave noget doku-reality sammen.

Uanset hvad, kan vi  så ikke godt blive enige om, at NU kan det ikke blive værre? Magter virkelig ikke at få flere overraskelser.

Categories: uventet drejning

Tid til flambering » « Ønskeseddel-panik-angst-nedsmeltnings-anfald

20 Comments

  1. Det gode ved at få en kæbeoperation er at så er bøjlen en del af forarbejdet og vores sygesikring dækker jo operationer og det er der forbundet med det.
    Så du sparer lige en masse penge
    Så lidt god nyhed er det da :-)

  2. DOKU – og det kan kun gå for langsomt! Jeg vil sidde stiv som et brædt og stirre vantro på skærmen!

  3. Jeg stemmer også for Doku-soap.. men kun hvis du har mindst en date med Sidney Lee og en dobbeltdate med det hotteste par fra næste sæson af Paradise!!!

    Jeg er sikker på at det også bliver lettere at komme tæt på piloterne, hvis du har et kamerahold med i lufthavnen :)

  4. The CityGirl

    6. januar 2011 — 22:49

    @Toni: Ja, det er rigtigt, at staten giver gildet hvis der smides en kæbeoperation oveni. Men har svært ved at se det som en positiv ting, når jeg synes en kæbeoperation lyder som über negativ ting i mine ører, og ligesom bare slår alt og rydder bordet…

    @Inanna & Tårnet: Jamen, så må det jo blive doku-soap, når der åbenbart allerede er seere til det ;-)
    Men skal jeg virkelig på date med Sidney Lee?? Lider jeg ikke nok i forvejen??

    Og et meget godt argument med piloterne, må jeg sige… Det havde jeg slet ikke selv tænkt på!

  5. Har været henvist til Riget i 3 år og gennemgået 2 kæbeoperationer (hvoraf den seneste burde være den sidste!), og der er absolut både godt & skidt at nævne i den forbindelse. Men sig til, hvis du er interesseret i detaljer desangående, så sender jeg dig gerne en mail og vi kan skrives/snakkes ved.

    Jeg ved ikke, om du kan bruge den slags personligt opsnappet inside information til noget som helst, og vores tænder/kæber fejler/fejlede nok ikke engang det samme, men vil da gerne stille mine erfaringer til rådighed.

    Krydser under alle omstændigheder fingre for, at du slet ikke får brug for en operation (selvom den kan forkorte tiden med bøjle på + det er utroligt rart at få det hele dækket af sygesikringen!), hvis du helst er fri!

    • The CityGirl

      7. januar 2011 — 12:36

      Vil jo altid gerne have inside information – specielt om ting som jeg jo virkelig ikke ved noget om, som eksempelvis kæbeoperationer…
      Specielt når du er på Riget, som også vil være der, jeg vil blive henvist til, hvis det bliver sådan.

      Så lad os skrives ved om det – jeg smider dig lige en mail i løbet af weekenden :-)

      • Du er velkommen! Og jeg mener bestemt ikke at skræmme dig (heller ikke med det, jeg har skrevet til Takashimaya længere nede), kun at give et realistisk billede. Jeg er selv lidt af en optimist, og har fået nogle gevaldige hak i tuden undervejs i processen, fordi det ikke bare lige kunne klares nemt & hurtigt, det her.

        Måske er det også godt på forhånd at vide, hvad det vil sige at være henvist til den kæmpe maskine, som Riget er. Men men men! Der er også positive ting at nævne! Som fx personalet på kæbekirurgisk, der er nogle utroligt søde og indlevende mennesker, mange af dem. Og man lærer dem godt at kende, hvis det er en længere proces, for de tjekker jævnligt op på, at alting ser rigtigt ud. Og det er gratis! Bøjleværk er noget dyrt stads, som du selv har erfaret. Jeg følte virkelig med dig, da du fik udsigt til flere år med bøjle + en kæmpe regning =(

        • Et af hakkene var da jeg spurgte, om jeg kunne nøjes med natbøjle? NEJ. Endnu et hak fulgte, da jeg med den sidste rest håb dernæst ville høre, om jeg så ville kunne få en hvid/gennemsigtig bøjle på, og igen fik et blankt NEJ, for den slags var skam ikke pænere end metal, da det bare sad og blev gult og lignede massiv plak. Og de anvender det vist slet ikke på afdelingen. Men jeg håbede så inderligt på NOGET ANDET end almindelig metalbøjle. Og den gode nyhed: Man får ikke nakketræk på (det er vist en oldnordisk konstruktion)! Jeg var ikke kun optimist, jeg havde også skrækscenarier kørende i hovedet …

          • Uh, to gode nyheder: Det er – modsat folks dommedagsprofetier – nemt at holde rent, så man får ikke karies & ballade oveni! Og visse mænd synes, det ser sødt ud! =)

            • Hmm. Måske har jeg skrevet for meget og for lidt positivt herinde – en hel del ting er jo indforståede i mit hoved.

              Bliver nødt til at slå fast én gang for alle, at jeg er ekstremt dårlig til hospitaler med alt, hvad dertil hører, og jeg har klaret hele processen fint. “Kæbeoperation” lyder meget slemt, men det skal bare klares & overstås, og selv en lidt sart personlighed kommer fint igennem det. Og de er topspecialicerede på Riget, så du kommer i de bedste hænder! Der kommer (formentlig) heller ingen synlige ar eller på nogen måde fysiske beviser på, at det nogensinde er foregået – det kan de fikse fagfolk snøre sig udenom! Der er meget positivt at nævne! =)

              Og så længe man har søde mennesker omkring sig på det personlige plan, og det ved jeg, du har, så klarer man det fint! =)

              Nu skal jeg nok klappe i.

  6. Wow! det var da en dramatisk drejning det hele lige tog (igen)! Jeg håbede lige på, at kæbeoperation så udelukkede bøjle, men nej?

    • Altså, nu vil jeg nødig udtale mig over evne. Men for min part har det været både-og, og det har været barsk, da CG og jeg er jævnaldrende + tøser, og metal i munden og (to) kæbeoperation(er) er bare ikke det, man ønsker sig allermest som udbygning af ens udseende. Det var også sværere at få bøjle på, end jeg troede ved ren forestilling – men måske er det bare mig, der er let påvirkelig! Jeg kan ikke læse det helt tydeligt ud af blogposten, men måske er der stadig en anden udvej for CG – det håber jeg … =)

  7. Hej CityGirl
    Hvis du vil have mere inside information omkring kæbeoperationer, så skal du være velkommen til at kontakte mig. Jeg er selv blevet opereret i over- og underkæben, for omkring syv år siden.

  8. For at svare på dit spørgsmål: Ja, hvis du får en kæbeoperation, må du gerne tage på solferie! Du fortjener det.

  9. Hey CityGirl! TAK!!!!! – fordi du gjorde mig opmærksom på at jeg ikke er den eneste i verden der også synes at ordet “kæbeoperation” er lige så forbudt som at råbe “Jihad” på gaden. Jeg er dig – bare to ½ år inde i behandlingen. jeg har skrevet en tragikomisk dagbog over hele forløbet so fare – du er velkommen til at læse den: http://www.123hjemmeside.dk/pawogmichelle/29276182
    held og lykke med det hele.
    Ps. og hvis du snakker med Kaare Sand, så hils og sig at jeg er frisk!

    • The CityGirl

      13. februar 2012 — 12:13

      Hej Michelle,
      Og tak i lige måde; skal da så meget læse din dagbog! For det er så rart at vide, at man ikke er den eneste der får smidt sådan et nederen ord i hovedet :-)

      Jeg skal nok sige til hvis jeg får fat i Kaare Sand; hvis ikke man kan blive doku-reality stjerne på det her, så findes der jo ikke nogen retfærdighed! :-D

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑