The CityGirl

En aften med Puk Elgårds hår

Jeg sidder lige nu og ser Danmarksindsamlingen, hvilket jeg måske burde lade være med. For jeg hader sådanne shows, og jeg giver aldrig noget, når det skal være på denne måde, hvor vi danskere kan sidde og klappe os selv på skuldrene og være glade og selvfede over at vi hjælper de stakkels mennesker i Afrika.

Faktisk synes jeg det er direkte usmageligt, at der skal show og gevinster og kendte mennesker til, før vi kommer til lommerne. Så kontrær som jeg er, kommer der ikke en krone fra mig i aften!*
I stedet har jeg ligget på sofaen og halvsovet, og blevet irriteret over diverse ting der fylder skærmen – primært Puk Elgård, sekundært Felix Smith.

Siden klokken 19, hvor showet startede, har jeg forsøgt at finde ud af hvad der er galt med Puk Elgårds hår – og jeg er ikke kommet et svar nærmere end, at det er mindst lige så irriterende som hun selv er.

Og mens gåden om Puks hår stadig er uløst, undrer jeg mig over, hvorfor Felix skal råbe så meget. Det er lidt som om han ikke er klar over, at han har mikrofon på… Og det er ret anstrengende at høre på, når man prøver at nappe en morfar undervejs. For ingen kan jo holde ud af se hele showet, som lader til at skulle vare 200 timer.

*Det er ikke fordi jeg er imod velgørenhed, og giver gladeligt en skærv når det ikke er sat op i et storslået selvfedt show.

Categories: agurketid

Reol 19, plads 7 » « Mandehade-liste #14

14 Comments

  1. Forstår ikke helt hvorfor du har pint dig selv med det – der var en udmærket hjernedød film på TV2 imens. Jeg tror iøvrigt altid ham der Felix Smith råber – det er vist ligesom hans gimmick – jeg tror aldrig jeg har set ham ikke råbe.

    • The CityGirl

      30. januar 2011 — 12:21

      Det var lørdag aften; der var ikke andet – og så blev jeg på en sær måde draget af det. Lidt ligesom et trafikuheld…

  2. Er det ikke bare med Puk Elgaards hår som det er med hele P.E? Bare lidt for friskt og kækt og bonderøvsagtigt?

    • The CityGirl

      30. januar 2011 — 12:22

      Jeg tror du har ret – i hvert fald kom jeg ikke tættere på et svar selvom jeg tilbragte lang tid med hendes hår i går…

  3. Felix’ hår var sgudda WAY værre end Puks!! ^^

  4. Jeg blev også på en sær måde draget af det, jeg hadede hvert sekund af de to timer jeg endte med at se, fordi jeg af uvisse årsager ikke kunne slukke. Og nej, jeg donerede heller ikke en krone, selvom jeg da overvejede det, da man kunne vinde en bil ved at donere 150 kr…

    • The CityGirl

      30. januar 2011 — 13:41

      Jeg så det hele (altså bortset fra når jeg lige sov lidt undervejs) – hvor lang tid varede det? 200 timer? Er det stadig igang?
      Og ja, jeg overvejede også at sende en sms da jeg kunne vinde en bil – men fik mig selv talt fra det, for det er jo totalt sørgeligt at man kun vil give, hvis man får noget igen…. Og så gad jeg heller ikke have en VW ;-)

  5. Er deres hår ikke ens? hendes har bare fået en halvdårlig permanent. Og jeg er enig med dig CG, mht indsamlingsshows. Det er sgu bare kikset at folk kun vil gi, når der kører en streamer i bunden med deres firma på.

    • The CityGirl

      30. januar 2011 — 15:08

      Hmm…. Du har muligvis ret i at de har samme hår!
      Måske vi skulle samle ind til et glattejern, eller en god frisør, til hende Puk?

      “Danmarksindsamlingen vol 2: Hjælp Puk (og Felix) til at få bedre hår!”

  6. Må tilstå at der faktisk gik ret lang til, hvor jeg troede Puk var Felix…
    Det går altså ikke med det hår. Basta!

  7. I virkeligheden trist for alle at blive forvekslet med Felix ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑