The CityGirl

Sort is, tvungen lametta og en kunstskøjte

Så blev julen overstået, og så kan man måske få lov at komme i gang med den der julefred, som alle taler så meget om?
For fredfyldt kan man vist ikke helt sige, at dagen i dag har været – altså medmindre man lyver lodret.

Dagen i dag startede med, at Kat og jeg stod i vores stiveste puds (eller næsten..) og skulle få bugseret Miss Marilyn ud af den snedrive der var blevet lagt omkring hende. Helt optimistisk startede vi med at vurdere, at hvis vi bare bakkede, så kunne vi sagtens komme ud af de, næsten usynlige, hjulspor der var henover den gigantiske bræmme af is.

Så med mig bag rettet, og Kat foran til at skubbe bagud gik vi igang, og fik lavet flot, flot hjulspin og fik den rykket ca. en meter, mens vi fik skældud af en mand på modsatte side af gaden, som formanende råbte til os, at man ikke må køre så hårdt på hjulene fordi det laver is. WTF?! Er det da kun inde i vores hovedet at HELE FUCKING GADEN ER DÆKKET AF IS?! Narrøv.

Vi ignorerede ham, og gik ind og hentede skovle og stod så ellers i stiv isvind og skovlede sne og is fra gaden og ind på fortovet. Efter et kvarters hårdt arbejde havde vi fået lavet en lille bitte udgang, som vi vurderede måtte være rigeligt plads til Miss Marilyn – og det var det også. Uden noget som helst vejgreb, fløj hun ud af snedriverne og kunne passende omdøbes til Kunstskøjten efter det stunt.

Hurtigt (eller så hurtigt som man kan køre i det føre) fik jeg sat Kat af hos familien og satte selv kursen mod forstæderne. Og jeg må indrømme, at jeg lidt troede, at det der “sort is” var et smart udtryk journalisterne havde fundet på i deres iver for at piske en stemning op om tilstandende. Men efter selv at have prøvet det adskillige gange nu, så ved jeg at det findes. Men som den kunstskøjte Miss Marilyn jo er, klarede hun det til topkarakter, eller i hvertfald 5,9!

Ude i forstæderne ventede et upyntet juletræ. Selvom jeg ihærdigt forsøgte at tale for et juletræ au naturel, eller måske bare med sprayglimmer på, var det som om mine forældre ikke helt kunne se det fede i det. De havde forventet at jeg pyntede træet, og den aftale var ligesom ikke til at lave om på. Ikke engang da jeg gik til bekendelse, og fortalte at jeg havde drukket rødvin til klokken 4 i morges med Kat, hjalp det – jeg blev bare tilbudt en reperationsbajer.

Efter en time ramte jeg muren. Jeg magtede ikke mere julepynt. Ikke flere kræmmerhuse der falder af træet lige som man har sat dem på og fyldt dem op med slik. Ikke flere julehjerter der helt af sig selv hælder slik ud. Ikke flere lysholdere der ikke vil sidde som jeg vil have dem og ikke flere æsker med obligatorisk julepynt der dukker op i kassen lige som man troede man var færdig!

Men så manglede lamettaen. Jeg nærmest tiggede om jeg kunne blive fri, men der var ingen kære mor. Hidsigt pakkede jeg lamettaen ud, kun for at finde ud af at de var ca. 10. cm lange. DET KAN JEG IKKE ARBEJDE MED!
Og så måtte jeg jo igang med at vikle sidste års lametta ud og genbruge. Var helt stille og hidsig, men det lykkedes tilsidst. Næsten. I hvert fald hvis man ikke er perfektionist. Eller hvis man har evnen til ikke at se lametta.

Jeg troede at det værste var overstået efter min lametta-intermezzoet – faktisk regnede jeg med at det jo kun kunne gå opad efter det. Jeg mener, det var jo juleaften og så skal man jo have gaver – og noget godt plejer man jo at få.

Men jeg er åbenbart gået direkte i mormor-segmentet, i hvert fald hvis jeg skal dømme ud fra min gavehøst; te, tefilter, strygestål (fordi jeg sliber jo mine knive så tit – i hvert fald hvert 10. år!), en bog, en ekstern harddisk (okay, ikke så mormor, men stadig kedelig og bare fornuftig og praktisk) og et Billedblad.
Det har uden tvivl været den dårligste gavehøst EVER! Fandme godt man er på gave med veninderne; så får man i det mindste en smule fede gaver!

Var også rart at slutte aftenen af med at skrabe is af bilen – altså indvendig, naturligvis.

PS. Hvis man trækker alt det ovenstående fra, så var det faktisk en ganske hyggelig juleaften, og jeg håber, at I også har haft en dejlig jul.

Categories: jul

Kampen om svinet » « Hamstring pr. refleks

3 Comments

  1. Dejligt at høre at hvis man piller alle de andre ting fra, så var det en hyggelig juleaften.

    Jeg må indrømme, at dagen i går rent faktisk _var_ fredfyldt – cross my heart og alt det der.

  2. Efter en ret tempofyldt december havde jeg faktisk også en ret fredelig juleaften og 1. juledag. Der sluttede freden så. Men jeg har fået ret gode julegaver. Faktisk alt hvad jeg ønskede mig bortset måske lige fra 3 ugers ekstra ferie (men jeg har sgu fået 3 julegaver fra arbejdet!)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑