The CityGirl

I nærkamp med nisserne

I sidste weekend var jeg jo kommet til at lave en sær aftale med min far om, at vi skulle lave en nisseborg. Det er virkelig ikke den slags aftaler jeg normalt laver. Faktisk er det første gang nogensinde, jeg har haft en aftale om en nisseborg.

Og det er jo meget nemt at sige, for ikke at sige ganske kækt – sværere er det så at eksekvere skidtet! For jeg har aldrig bygget en nisseborg før. Faktisk har jeg aldrig bygget noget der kommer i nærheden af det, så jeg var helt på bar bund, da min far og jeg satte os ned i går og gik i gang.

Det viste sig hurtigt, at min far var lige så meget på bar bund som jeg – men det stoppede os ikke, og gjorde ikke, at vi tog den nemme løsning, sprang over hvor gærdet var lavest og opgav projektet. Tværtimod!

Vi tog det ligesom bare oppefra og ned, og arbejdede koncentreret i 8 timer, kun afbrudt af aftensmad.


Hvem havde vidst at det ville tage 8 timer at lave en nisseborg??? OTTE timer! På den anden side, så havde jeg jo ikke tænkt over hvor lang tid det ville tage – men hvis nogen havde sagt “Du ved godt, at det tager otte timer at lave en nisseborg, ikk’?”, så ville jeg jo ikke have troet på dem. Det lyder jo absurd!

Til gengæld er resultatet ikke til at tage fejl af: Den sejeste nisseborg EVER!

Den har, i al beskedenhed, ALT. En gildesal med lys i, en stald med heste, en zebra, en løve og en høne, fire udkigstårne med nisser og en enkelt løve, en nisse i en flyvemaskine, der flyver henover borgen, to 80er biler, et nisseband, to fulde nisser og et bål – plus det løse.


Og så synes jeg godt at vi kan aftale, at jeg har bidraget med kreativt julepynt for resten af mit liv! Med mindre der skal laves en til borg, så man kan lave krigslandskab imellem borgene, med kanoner, skyttegrave og faldne nisser. Så kunne jeg måske godt overtales…

Categories: gør-det-selv, jul

3 piger, 1 bil, 1 Ikea » « When I took a shot at your heart

9 Comments

  1. Synes det lyder ret sejt med sådan et nisse-battlefield. Måske man skulle begynde at designe nogle regler til det… hm.

  2. Det er da også pænt hurtigt. Jeg tvivler da på, at nisserne selv ville kunne bygge en hel borg på én arbejdsdag. ;-) Selv hvis de tog frokostpausen til hjælp.

    Flot arbejde, i øvrigt. :)

    • The CityGirl

      12. december 2010 — 22:00

      Du har ret; det ville tage nisserne en evighed selv at bygge den! Og min far påpegede også, at dengang man byggede borge tog det også mere end en enkelt dag, og at folk døde undervejs…. Men alligevel; otte timer er altså lang tid! ;-)

      • beklager at måtte afbryde med lidt fakta – nisser har adgang til magi hvorfor de kan bygge en nisseborg på knap 23½ sekund (da den magiske remse til “nisseborgsbyggeri” tager 18 sekunder at læse op) resten af tiden er byggetid ….

        mvh Bryggernissen :)

        • The CityGirl

          13. december 2010 — 15:07

          Beklager at måtte afbryde dine fantasier – men hvis sådan noget pjat som magi, som du påstår nisser har, virkelig var rigtigt, så tror jeg nok vi ville have set flere nisseborge. Og det har vi jo ikke. Case closed!

  3. Wow! Det er da nok den flotteste nisseborg jeg nogensinde har set! Hold da op!

    • The CityGirl

      12. december 2010 — 22:01

      Du siger “Den flotteste nisseborg jeg nogensinde har set!” – har du set andre??
      Troede ellers at det var et nyt koncept jeg havde gang i – sådan at sætte krig og nisser sammen….

  4. OK – du har en pointe. Kan ikke på stående fod komme i tanke om, at jeg har set andre nisseborge

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑