The CityGirl

I det mindste er det ikke flannel

Vi har konstateret, at det er nærmest umuligt, for ikke at sige fucking svært, at være sexet i en istid – men det burde jo kun være udenpå.

Men da jeg i går aftes iførte min blåviolette krop nattens udstyr, og så mig selv i spejlet, var det ikke just en femme fetale jeg så i øjnene: Med lille blomstrede pyjamasbukser, en stribet skjorte og de uldne sokker på fødderne, ikke at forglemme, var det nærmere en falliterklæring spejlbilledet vidnede om. Faktisk manglede jeg jo bare de to katte for at fuldende klicheen om single kvinder omkring de 30.

Der er langt til noget som helst sexet i denne tid, hvor temperaturen er langt forbi frysepunktet, og egentlig gør det jo ikke noget, eftersom der jo ikke er andre end mig selv der skal se på det. Altså udover, at jeg bliver ret trist af at se sådan et spejlbillede. Men hvis det er det der spiller i sengen, so be it! I det mindste er det jo ikke flannel.

Og i det mindste er der aldrig nogen mand der nogensinde har set mig i nogle af de outfits. Dertil har jeg alligevel en del stolthed tilbage; så hellere ligge og fryse med anstand – og længes efter de lille blomstrede pyjamasbukser, den stribede skjorte og de uldne sokker, ikke at forglemme.

Categories: agurketid

Mandehade-liste #13 » « All in på charter!

3 Comments

  1. Det jo dog også at være en anelse varmere, når man ikke er alene i sengen?

  2. Jeg tror, du ser sød ud i polarudstyret! =)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑