The CityGirl

Fucking Frederiksberg XVIII: Kan det ses?

Jeg blev tvunget til at tage drastiske midler i brug, og det viste sig så, at de drastiske midler havde adresse på Fucking Frederiksberg. Men jeg var så desperat, at jeg ikke engang vægrede mig særlig meget. For hvis det var det der skulle til, so be it!

Så jeg slog adressen op, konstaterede at den var frygtelig tæt på mit tidligere livs crime-scenes, men jeg måtte jo bare krydse fingre for, at jeg ikke ville rende ind i min tidligere partner in crime – og hvis jeg gjorde, overlevede jeg jo nok. Det handlede jo trods alt ikke om ham, men om nogle meget vigtigere ting.

For jeg var ved at blive sindssyg af den mærkelige tandpine, som min eks-tandlæge havde affærdiget, alternativt givet mig muligheden for at blive rodbehandlet for – altså bare for sjov.

Derfor var det ikke svært for mig at give min skodtandlæge fingeren, og søge nye græsgange. Og en professor ved Tandlægehøjskolen lød jo faktisk en del mere kompetent, og hvor mange andre muligheder havde jeg egentlig?

Han VAR kompetent, ingen tvivl om det. Han havde sine argumenter og forklaringer i orden; det hele hele lød faktisk helt logisk, plausibelt og rigtigt.

Men dommen havde jeg ikke regnet med. Den kom så meget bag på mig, at jeg fik tårer i øjnene, og jeg tror faktisk, at det er første gang nogensinde jeg har været ved at tude ved tandlægen. Ikke engang dengang i 5. klasse hvor jeg faldt, og der skete alt det, som er grunden til situationen i dag, græd jeg. Tror jeg. (Har måske knebet en enkelt tåre, men det gør alle 5. klasses elever jo!).

En tandregulering, var dommen. Eller som vi andre siger; bøjle.
Mens jeg kæmpede for at holde de første tårer tilbage, og bare holde det på “blanke-øjne”-niveauet, passerede mit liv revy – kind of.
Jeg blev først rasende over, at nogen kunne tillade sig at sige til mig, i en alder af 29 år, at jeg skulle have bøjle. Dernæst blev jeg vred over, at der ikke var nogen der dengang i 5. klasse havde insisteret på at jeg fik det rettet der, og tilsidst var virkelig ved at tude, da tanken kom, om at jeg skulle fejre min 30 års fødselsdag med bøjle.

Da jeg spurgte om hvor lang tid man i så fald skulle rende rundt med sådan en fætter i munden, lød svaret 24-36 måneder. Apatisk tænkte jeg, at jeg ville få taget bøjlen af når jeg var 32. Bare ikke en ideel alder at få taget sin bøjle af i!

Så nåede vi til prisen, og da jeg spurgte om hvor vi lå henne, kunne han lige så godt have slået mig; 30.-50.000, alt efter forløbet, alt efter hvordan den dårlige tand valgte at tackle de nye forandringer og alt efter så mange andre ting.
Jeg havde virkelig, virkelig svært ved at forstå hvad han sagde, at tro på at det ikke var en joke eller at jeg havde hørt forkert. Men det var rigtig nok, og så affærdigede jeg det hele.

For jeg har sgu da ikke 50.000 til at smide efter mine tænder! Det var det min bil kostede i sin tid, og selvom jeg solgte den, ville jeg jo ikke få nær så meget igen. Så jeg sagde, at så var det lige meget, for jeg ville aldrig nogensinde kunne få skrabet de penge sammen – jeg er jo den dårligste i verden til at spare op!

Men jeg måtte ikke slippe så let. Professoren insisterede på at jeg tog over for at tale med en af hans kolleger, som laver tandretninger aka. bøjler på voksne, og fik hans vurdering. Insisterende sagde han: “Du skal smile igen! Jeg er faktisk blevet rørt over dig, langt forbi min professionalisme. Jeg kan jo se at du er ked af det.” – og så fik jeg konsultationen gratis (samtidig med at jeg er overbevist om at jeg nu bliver case-study på Tandlægehøjskolen!).

Så det må jeg jo gøre, og virkelig håbe at ham der laver tandretninger aka. bøjler, synes noget der er billigere og hurtigere.
For come on! Bøjle som 29-årig??? Bøjle som 29-årig i 2-2,5 år??? Bøjle som 29-årig i 2-2,5 år til 50.000 kroner???
Det magter jeg bare ikke.

Categories: uventet drejning

All in på charter! » « 3 piger, 1 bil, 1 Ikea

4 Comments

  1. Du må få en second opinion. Sådan er det. Og hvis du skal have bøjle på, så er de nu begyndt at sætte dem indvendigt til voksne. Tror jeg nok. Det er bare dyrere. Og hey, hvis det ender med bøjlen, så stil op som case på Tandlægehøjskolen … det er da bedre end en regning på 50.000 (er du ikke medlem af Danmark eller noget?)

    • The CityGirl

      15. december 2010 — 15:58

      Ja… Eller det er jo det jeg på en måde har fået af ham…
      Puh, bliver bare så træt ved tanken om at skulle finde en tredje tandlæge – altså udover ham jeg er blevet henvist til nu…

      (Og jo, er medlem af Danmark, men det ser vist ikke ud til at det gør den store forskel, det man får refunderet.)

  2. Jeg har faktisk en kollega, der fik bøjle på som 35 årig. Så det sker måske oftere end man tror. Og selvom det er et par sure år, så har du jo mange gode år at leve efterfølgende! Og måske behøver du ikke have “togskinner” på så længe. Når først du er færdig med dem (og får de der gennemsigtige plastikting i stedet), så er det ikke så slemt. Men forstår godt, du er nedtrykt. Jeg fik heldigvis selv rettet mine kanintænder i folkeskolen..

    • The CityGirl

      16. december 2010 — 11:37

      Ja, har også erfaret nu at det er mere almindeligt end først antaget.
      Men det er bare stadig en stor kamel at sluge og forholde sig til! Virkelig en streg i regningen, som jeg absolut ikke havde forventet blev smidt på bordet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑