Klog af skade tog jeg tusinde gange mere uld på, end jeg havde i går – og det hjalp da også en lille smule. Alligevel kunne jeg ikke slippe tanken om flyverdragter og Michelinmænd, og begav mig for 117. gang ud i helvede (aka. Strøget) for at finde noget marginalt pænt, og meget, meget varmt.

Desværre havde jeg googlet mig til viden i går aftes, og havde derfor set mig lun (hø hø) på en alt for dyr, men virkelig pæn vinterjakke. Mærket var Tommy Hilfiger og prisen gider vi slet ikke tale om!

Så jeg lavede en lille regel om, at hvis jeg fandt jakken og den var i min størrelse, og var lige så pæn på billedet, så måtte jeg godt købe den. Jeg havde jo nu set på noget der føltes som tusindvis af jakker, som så gode ud i teorien, men knap så gode IRL. Og jeg regnede også med at jeg var ALT for sent ude.

Efter at være gået forgæves i både Illum og Tommy Hilfiger butikken (og fået verdens dårligste og mest arrogante behandling), gik jeg pessimistisk videre til Magasin, selvom den svenske frille i Tommy Hilfiger butikken havde set på som om jeg var en retarderet undvegen mentalpatient (det nano-sekund hun ofrede på at se på mig), da jeg spurgte om det kunne være de havde nogen tilbage der.

Da jeg trådte ind i Magasin, blev jeg mødt af en syngende Peter Mygind, og det tog jeg egentlig ikke som et særlig godt tegn på noget som helst. Men man skal jo ikke bare sådan opgive, bare fordi Peter Mygind står og synger, så jeg gik op i dameafdelingen.

Mod alle odds blev jeg mødt af en utrolig sød og hjælpsom ekspedient, og sørme om hun ikke havde en enkelt tilbage i min størrelse!

Så jeg lukkede øjnene og kørte kortet igennem.
Det kan godt være at min konto ligger i ruiner allerede nu, men min røv er lun, og så er jeg faktisk ligeglad med alt andet!