The CityGirl

Det er ikke mig, det ER dig!

Nu har jeg brugt 2,5 dag på at ligge i intensiv ske med midtlivskrise-influenza, og ikke lavet andet end at sove, producere snot og spise sporadisk – altså når jeg kunne tage mig sammen til det.

For når man er nede på det mest ynkelige niveau, hvilket jeg jo altid er, når jeg er syg, så kan man snildt bruge to timer på at beslutte sig for, at dagens store måltid skal være en festlig omgang pasta med smør. Ligesom jeg kan bruge uendelige tider på at diskutere med mig selv om jeg har mest lyst til clementiner eller gulerødder, hvilket for det meste ender med at clementinerne vinder, fordi de er tættest på.

Jeg har ikke været i bad i to dage, og har faktisk heller ikke børstet tænder lige så længe, nu jeg tænker efter. Men når jeg endelig har været vågen har der jo været langt mere vigtige ting at bruge tiden på. Såsom at tjekke tv-programmet for 117. gang i håbet om, at der pludselig ville dukke noget spændende op. Det er der ikke. I Beverly er de nået dertil hvor Kelly har en spiseforstyrrelse og Brandon har et spille-problem.

Så nu gider jeg ikke mere. Jeg kan ikke drikke mere te og jeg har spist denne sæsons ration af clementiner – og jeg er faktisk ved at være lidt træt af mit eget selskab, og synes ikke at midtlivskrise-influenzaen er værd at spilde mere tid på.
Jeg slår op, og skrider på arbejde imorgen, og så må midtlivskrise-influenzaen tage hjem til sig selv og se Beverly.

Categories: sygdom

Vamos a la playa? » « Nærkontakt med en Midtlivskrise

4 Comments

  1. Synes egentligt også vi burde gøre noget for, at få TV2 gjort begribeligt at deres Berverly båndsløjfe bør afkortes. Jeg mener – er det ikke cirka efter omkring Dylans far bliver dræbt, at den taber al lødighed og bare bliver noget bæ? Og når det alligevel bare kører i sløjfe, hvorfor så ikke nøjes med de gode afsnit?

    (Egentlig kan man vel bare begrænse sig til de afsnit hvor Brenda er med? Er det ikke et nogenlunde fornuftigt skæringspunkt?)

    Og så held & lykke på arbejdet i morgen. Jeg synes også det lyder som om du er meget bedre tjent uden den der influenza. Som virker lige lovlig klam og klamrende!

  2. Nu hvor du allerede har udvist et vist talent for indtagelse af ferrero rocher, ka’ jeg kun anbefale at lade dig gennemforkæle af hr. ambassadør, når nu du alligevel bare er sengeliggende…
    Bare sørg for at købe en stor nok pakke, så du ikke løber tør 1½ dag inde i sygdommen – så er det i det mindste ikke af sult, du dør :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑