The CityGirl

All in på charter!

Det er udmattende at tude, og det måtte jeg da også sande i morges, da jeg vækkeuret ringede, og jeg havde følelsen af tømmermænd i kroppen. Havde åbenbart tudet så meget i går over besked fra tandlæge, at jeg var blevet dehydreret – eller også skal der ikke så meget til, når det pissekoldt udenfor.

Jeg var så træt, og havde selvmedlidenheden helt udenpå tøjet, da jeg travede op til Nørrebrogade i snevejr for at tage bussen på arbejde. Ikke engang latterlige mennesker i bussen kunne få mig ud af min selvmedlidenhedsboble, som jeg sad apatisk i.

Men så fik jeg det ligesom skubbet et par millimeter længere væk da vi nåede hen omkring frokost, for hvad er bedre at bruge sin frokostpause på end at købe charterrejser?

For imellem snak om bøjler og tandlæger, og lovning på tæsk af tandlæger og generel veninde-medlidenhed, havde Kat og jeg taget en beslutning i går: Vi tager til Gran Canaria, og går all in på det der charter-halløj!

Så jeg brugte frokostpausen nede i Star Tour butikken på at forsøge at forlige mig med konceptet “charter”, mens jeg bestilte vores rejse. Og der er jo ingen tvivl om at vi får en fan-fucking-tastic tur!

Hvordan kan man ikke det, når der er underholdning på hotellet 2 aftener om ugen, Garbo’s Dinner Show, kamel-safari og ikke mindst en hel western-by med cancan-dansere, seje cowboys og bankrøverier!
Og det er jo bare en brøkdel af alt det man kan lave. Det bliver jo helt crazy!

Så for at gå all in på konceptet, købte jeg fluks Turen går til Gran Canaria. Det bliver alletiders superferie!

Categories: ferie

I det mindste er det ikke flannel » « Fucking Frederiksberg XVIII: Kan det ses?

3 Comments

  1. Sidder lige og tænker på, hvad det mon ville koste at få lavet tandregulering aka bøjle hos en tandlæge på Gran Canaria? Det ville dog selvfølgelig nok betyde, at du ville være nødt til at rejse derned igen nogle gange. Desværre. ;-)

  2. Det skal bare overhovedet ikke flyttes nogen tænder på den tur – wuhuuuu! Glæder mig bare SÅ meget til cancan og cowboy!

  3. The CityGirl

    17. december 2010 — 16:26

    Det Kat siger…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑