The CityGirl

All I want for christmas…

Der var engang jeg troede at det aldrig blev et problem at skrive ønskesedler. Jeg var Dronningen af Ønskesedler, og afleverede pænt flere tætskrevne sider til jul og fødselsdag til mine forældre. Men dengang havde jeg jo heller ikke nogen penge selv…

For i dag køber jeg jo bare det jeg gerne vil have. Det er ligesom det der er fordelen ved at tjene penge. Og det som jeg virkelig ønsker mig, er jo også det som jeg ikke selv har råd til, og som derfor også ligger langt udover gavebudgetter.

Alligevel skal jeg hvert år aflevere en ønskeseddel, og det er virkelig begyndt at blive svært at komme op med ting, som jeg ønsker mig. I sidste uge havde jeg hele fire ønsker. Nu er der to tilbage, fordi jeg selv har købt to af dem, og de andre to findes enten ikke eller er for dyre – og så bliver man tvunget ud en tour de force, for at finde på ting, som man i virkeligheden ikke ønsker sig:

  • Californication sæson 2,3 (Når formentlig selv at købe dem inden de kan fiskes frem fra under et træ)
  • Dollars sæson 6 (Er vist ikke kommet ud endnu)
  • Espressomaskine (For dyr, så den får jeg ikke)
  • Ekstern harddisk (For kedeligt, så den får jeg ikke)
  • Hvidt sengetøj (For kedeligt, så det får jeg ikke, selvom jeg virkelig ønsker mig det. Det er jo for kedeligt til jeg selv gider købe det…)
  • Levis curveid demi curve sorte jeans – 27/34 (Har lige selv købt dem, så den er allerede ude)
  • Little Britain Big Box (Kunne måske godt ligge under træet)
  • Mad Men sæson 4 (Er ikke kommet ud endnu)
  • Rejser (Får man jo ALDRIG, så ved ikke hvorfor jeg bliver ved med at have den på listen…)
  • Halstørklæder/tørklæder/sjaler (Kedeligt, men muligvis noget der godt kunne ligge under træet)
  • Uldne kjoler (Når jeg ikke selv har kunne finde nogen jeg kan lide, så kan de andre nok heller ikke…)
  • Uldne strømpebukser fra Wolford (Klassisk kedelig, men den er jeg dog sikker på jeg får!)
  • Strømpebukser fra Sneaky Fox (Læs ovenstående)
  • Sweatre, cardigans – lange (Samme dilemma som kjolerne)
  • Taske – gerne Mulberry (Not gonna happen)
  • Bilradio med mulighed for at tilslutte iPod/iPhone (Er ret stolt af dette ønske, dog er jeg ret sikker på, at jeg ikke får det!)
  • Gryder/pander (Ønsker mig det jo egentlig ikke, men det ser pænt ud på ønskesedlen)
  • Sofa (Vil virkelig gerne have en ny sofa, men hvornår har man nogensinde fået en sofa i julegave??)
  • Lamper (Orker ikke at specificere det ud, så dem kommer der nok ikke nogen af)
  • Bøger (Egentlig ønsker jeg mig ikke bøger, da jeg jo selv køber dem jeg vil læse…)

Så hvis familie og venner insisterer på at bruge ønskesedlen, så får jeg Wolford og Sneaky Fox strømpebukser, måske et halstørklæde og Little Britain på dvd. Kan jo næsten ikke vente til juleaften med udsigt til dette…

I virkeligheden kunne jeg jo lige så godt skrive at jeg ønsker mig fred i verden, at vinde i lotto og Robbie Williams til at ligge i min seng. Chancerne for det er jo lige så store, som at få de ting jeg virkelig ønsker mig.

Categories: jul

Vi skal da bygge en nisseborg! » « Catch 22: Was it good for you too?

10 Comments

  1. nu er Little Britain ikke det værste så det ville da være en god gave at få …

    men ja kan sagtens forstå dit dilemma men er det ikke sådan vi alle har det efterhånden ?

    • The CityGirl

      5. december 2010 — 12:11

      Ja, Little Britain er fantastisk – men jeg kunne jo også bare købe den selv… Hvilket jeg jo nok gør, hvis ikke jeg får den…

  2. Jeg har nægtet at skrive ønskelister i år. Folk må give mig noget, de har lyst til at give mig. Det er da også langt at foretrække frem for at lave en liste med ting, man bare selv kunne have købt. Det er vel egentligt tankeløst. Og siger man ikke, at det er tanken, der tæller?

    • The CityGirl

      5. december 2010 — 12:12

      Er helt enig, og det kan også være at det ender med at jeg ikke afleverer en i år. Synes jo selv det er sjovt at finde på ting til folk :-)

      • Men nogle af dem, man er på gave med (læs: familie) gider man jo ikke give frie tøjler. Det resulterer aldrig i noget godt. Vil da hellere have noget, jeg ved, jeg kan bruge og li’. Om det så er en mascara, bog eller deodorant. Langt federe end blå lærredsbukser og dårlig parfume…

  3. Hørte faktisk lige en undersøgelse om det med ønskelister – det er der mange som gør fordi de slet og ret er droppet ud af gaveræset. Så kære TCG tror du har været first-mover på en trend her … – tillykke med det !

    :)

  4. Hvad med gavekort til fodbehandling, afternoon tea eller hot yoga? Eller bøger?

    • The CityGirl

      5. december 2010 — 21:28

      Gad godt sådan noget ansigtsbehandling/massage halløj, men de gange jeg har skrevet det på, har jeg aldrig fået det. Lidt ligesom den dalamatiner jeg heller aldrig fik, og tilsidst holdt op med at skrive på listen…

      Og bøger er altid gode, men jeg er typen som bare køber når jeg mangler noget at læse, så derfor sidder jeg ikke og følger så meget med i hvad der er, men mere køber hvad der er godt, når jeg står i boghandlen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑