Her i juledagene har jeg iagttaget folk omkring, mere specifikt dem i forhold. Og jeg begynder at tænke, at det faktisk er meget praktisk at have en kæreste når det er jul; det skæpper virkelig i gavehøsten!
For det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er skuffet over de gaver jeg har fået i år, og med en smule hovedregning, så er det jo ikke svært at regne ud at det kun vil blive ved med at gå den forkerte vej, hvis jeg fortsætter med at være single.
Hvis jeg derimod finder en kæreste, så vil jeg jo få en mand i panik, som vil gøre hvad som helst og betale hvad som helst for at bestå den prøve gaver jo åbenbart er.
Jeg kan jo hurtigt konstatere at kvinderne med kærester har indkasseret lækre ure, Mulberry tasker, rejser osv. osv. i den dyre, dekadente dur.
Og så kan man faktisk godt, som inkarneret single, overveje mændene. I hvert fald i vinterhalvåret.
For det er jo åbenbart den fejl jeg har lavet, at jeg har kærestet rundt med dem når det er godt vejr, og så droppet dem når vinteren kommer. Hvorfor ved jeg ikke rigtig, men det er faktisk mønsteret, og det er jo direkte dumt, når julen ligger om vinteren og ikke mindst, at jeg jo også har fødselsdag om vinteren!
Så strategien må nu være at finde en kæreste, som kan hjælpe på gavehøsten i vinteren 2011/2012, for jeg kan ikke rigtig overskue flere nederen gavehøste. Det er faktisk ret traumatiserende.
27. december 2010 — 23:43
Også ret smart er det, at man som par kan give gaver samlet, så han også kan være med til at betale de udgående gaver.
Selvfølgeligt kan det være et problem, at du måske også skal give gaver til hans familie med videre, men hvis du finder en udenlandsk pilot, som ikke har familie her, kommer du jo let over den hurdle.
28. december 2010 — 08:43
…og glem endelig ikke gaverne fra svigerfamilien der kommer oveni.
28. december 2010 — 12:26
@Leoparddrengen: Men hvis man ikke har været kærester så længe, så skal man jo ikke give til hele hans familie også…
@Louise: Og de bliver jo gode! For jeg er jo enhver svigermors drøm! :-D
3. januar 2011 — 14:10
Men husk så ikke at gifte dig!! SÅ slutter gaveregnen nemlig helt… :(
Nej, der skal høstes gaver, mens forholdet stadig er brandvarmt ;)
3. januar 2011 — 18:21
Hahaha! Tjek!
Men… hvad med alle bryllypsgaverne man så går glip af?
8. januar 2011 — 09:56
Tja… vi var så “dumme” at holde en helt lille ceremoni. Så vi fik kun gaver af vores forældre!! Det skal man altså heller ikke gøre… Selvom jeg nu ikke har fortrudt at gøre det sådan ;)