The CityGirl

Skal den plantes om?

Hvis smerterne ikke vil forlade mig, må jeg jo gøre alt for at forlade dem! Det er sådan ca. mit bedste bud på at overleve at være i min egen non-funktionelle krop. Så derfor har jeg beskæftiget mig med ting jeg normalt ikke beskæftiger mig med – for bare at sidde (kan jo naturligvis ikke ligge rigtig ned) på sofaen og se fjernsyn gør nærmest mere opmærksom på tingens tilstand.

Derfor har jeg nu nærstuderet min orkide utrolig meget, for den har overraskende nok udvist ekstreme overlevelsesevner, og er ikke bare død efter kort tid, som de jo plejer at gøre her på matriklen.

Den har faktisk overlevet så meget, at der er kommet ikke bare ét, men hele TO nye skud

– og så er det jeg begynder at blive usikker på situationen. For skal den så plantes om? Og hvordan fanden gør man det?

Inde på Orkidevinduet skriver de således:
Jeg kan jo godt læse hvad der står, men i virkeligheden forstår jeg det jo ikke. Specielt ikke når de begynder at blande kanel ind i det. Hvordan vurderer man gode rødder? Har jeg en Vanda type orkide? Klippe dem over på midten af hvad? Midten af roden? Midten af pinden?  Og hvad laver jeg egentlig inde på sider om orkideer?

Men må modvilligt indrømme, at når nu det ikke er lykkedes mig at slå den ihjel, så er jeg blevet en smule tændt på at få den til at overleve – og helst blive mega kæmpe stor! Tænk hvis jeg lige pludselig kunne fremvise verdens største orkide? Og alle orkide-eksperterne ville spørge mig hvordan jeg havde avlet den, og så kunne jeg helt stolt sige, at jeg bare havde købt den i Ikea, stillet den ind i soveværelset, og ellers glemt den det meste af tiden.
Ville jo blive mega kendt i orkide-verdenen!

Categories: agurketid

Jeg screener ikke; jeg laver flødekartofler » « Frisk på en tango

21 Comments

  1. På den anden side kan det også være hvis du kværner den (med noget kanel) og laver en te af det, at du opdager en ny epokegørende medicin, som med det samme fjerner dine smerter – og det er det som er Guds mening med at give dig smerter og lyst til at slå op i orkideguider. Og at det er det som vil gøre dig kendt (udover blogningen, altså)?

    • The CityGirl

      4. november 2010 — 09:59

      Hmm… på en måde for meget arbejde… Og er jo også generelt modstander af alle de der arty farty te-sorter!

  2. Hmmm, jeg sidder bare tilbage med et spørgsmål…. -er det overhovedet en orkide du har dig der?? Det ligner slet ikke!

    • The CityGirl

      4. november 2010 — 10:00

      Altså, der stod orkide på krukken, den har blomstret og virkelig lignet en orkide, så jeg tror det er en orkide…. Er det en Vanda type? ;-)

  3. Nu kommer biologen lige på banen :o)
    Plantebestemmelse baseret udelukkende på bladene er desværre ikke altid så nemt, men hvis den er købt i Ikea er det nok en Phalaenopsis type orkide du har ;)

    • The CityGirl

      4. november 2010 — 11:27

      Navnet lyder bekendt… Men skal den plantes om? Hvordan gør man? Og kan det være den bliver til verdens største orkide? ;-)

  4. Det er ikke en phalaenopsis men en vanda – den trænger slet ikke til at blive plantet om endnu, orkideer trives rigtigt godt med at have det lidt trangt. Så fortsæt, hvad du end har gjort, så skal det nok lykkes ;-)

    • The CityGirl

      5. november 2010 — 09:40

      Du er fra nu af mit orkide-orakel! Og tænk at jeg har en Vanda – det må jo tælle for et eller andet! :-D
      Hvornår skal man så begynde at overveje at plante om? Eller skal jeg bare lave en orkide-status en gang om måneden og så kan du vurdere? ;-)

  5. @Bente: Du lader til at have styr på det med orkideerne. Kan du ikke lige skrive noget om, hvor ofte de skal vandes? Og hvor meget pr. gang?

  6. the city girl nu som plante ekspert – love it:) og sejt du har en Vanda, hvis sådan en basse er the shit inden for de kredse.. jeg aner tydeligvis intet om blomster og har aldrig fået okideer til at blomstre mere en en gang, så respekt herfra.

    • ps synes klart du skulle komme med en månedlig opdatering så vi alle kan følge hvordan det går:)

      • The CityGirl

        7. november 2010 — 21:52

        Ja, det slog mig også da jeg svarede Rue des Paquis før… Måske jeg bare skal gå over til at blive blomster-blogger i stedet :-D

        Og for din skyld skal jeg nok komme med en opdatering på sagen om en måned – den er jo trods alt også den eneste plante jeg har, så den har vel brug for opmærksomheden for ikke at blive helt ensom…. ;-)

  7. Ha ha – havde ikke set dit uddybende spørgsmål, men jeg vander, på samme måde som dig 10-15 min i en balje vand, dryppe af og retur, om vinteren en gang om ugen, om sommeren nogle gange hver dag.

    Glæder mig til opdateringer på Vanda, så skal jeg sige til, når der skal pottes op!

    • The CityGirl

      8. november 2010 — 18:43

      Sejt! Så skal vi sandelig have gang i plante-indlæggene, når nu du sidder som ekspert i den anden ende! :-D

      • Er meget spændt på, hvordan det kommer til at gå med ‘Projekt Plante-i-vand-nogle-gange-hver-dag-om-sommeren’ for dig… Det her er altså noget af en cliff hanger!

        • The CityGirl

          9. november 2010 — 16:57

          Jeg holder mig nok til en gang om ugen – det er jo det jeg har gjort indtil videre. Også i sommers… Men ja, det er ret spændende hvad der kommer til at ske!

  8. Til gengæld skal du klippe den gamle blomst med “pinden” fra den afblomstrede del væk, lige over det første knæk den laver. Så giver du plads til kommende blomster. De blomstrer nemlig kun én gang pr skud…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑