Hold nu op, hvor gik det fantastisk i går! Hvis nogen havde budt mig op til tango ville jeg ikke have tøvet med at springe ud i det – uagtet at jeg ikke kan danse tango.
Det gik så godt med med handicappet, at jeg om aftenen både kunne bukke mig ned, vende mig delvist rundt og generelt havde en yderst tilfredsstillende bevægelsesfrihed alt taget i betragtning.

Da jeg vågnede i morges, var jeg næsten slået næsten til start. Først tænkte jeg, at min krop bare skulle løbes lidt i gang og så ville vi være on a roll igen. Så for at øge dagens succesoplevelse tvang jeg mig selv til at tørre hår på den måde som jeg jo i virkeligheden ikke kan pt., fordi jeg ikke magtede at have en SÅ dårligt hårdag igen – kunne jo godt mærke, at det havde dumpet humøret lidt i går.

Og det lykkedes faktisk næsten. Jeg vil ikke sige jeg har en god hårdag i dag, men den er heller ikke lige så dårlig som i går – og så kan jeg jo klappe mig selv på skulderen (hvilket jeg jo absolut ikke skal gøre!) over at jeg i sandhed har lidt for skønheden. Hold kæft, hvor gjorde det ondt! Og hold kæft, hvor tager det lang tid at tørre hår, når ens krop ikke vil samarbejde!

Så gik jeg ned til bussen, og var egentlig godt tilfreds med resultatet, handicap taget i betragtning – kun for at konkludere, at dårligdommene bare havde spredt sig og at vi nu også har fået inddraget lænden, sikkert fordi jeg har overkompenseret.
Altså den der gamle skade jeg har, som jeg ville ønske, jeg kunne sige var en sportsskade eller en sexskade eller en astronautskade. I virkeligheden er det en bænk-skade, forårsaget af at jeg skulle bære en bænk i sommerhuset, og gjorde alt det forkert man kan gøre…

Og så er det egentlig bare gået slag i slag ned ad bakke i dag, hvor jeg nu sidder som aldrig før og tæller ned til at jeg kan skride fra arbejde, fordi det føles som om jeg allerede har været her 2457 timer i dag.

Så jeg er ikke særlig frisk på en tango i dag, hvis der rent faktisk var nogen der overvejede at spørge. Faktisk er jeg ikke særlig frisk på særlig meget, og glæder mig bare til jeg skal kiropraktor på fredag – også selvom jeg er lidt bange for det. Men lige nu gælder alle kneb, så hvis narkoen strejker. og hvis det kan hjælpe at der er nogen der tæver mig, so be it!