The CityGirl

Diggi-fucking-loo

Det virkede som en rigtig god idé, da Romantikeren og jeg på et eller andet ukendt tidspunkt i nat, fandt ud af at vi skulle lære koreografien til Diggiloo Diggiley – så vi kunne optræde med den til julefrokosten, naturligvis.

For min ryg havde haft det fortrinneligt hele dagen igår, og efter at have konsumeret to pizzaer, to flasker vin og resterne af alkohol i mit køleskab, var der ingen smerter at spore i min ryg.

Så med hårspray i hånden som mikrofoner og en YouTube video foran os kastede vi os ud i en åbenbart meget svær koreografi.
For hvad helvede er det de laver med armene omkring 0.57 inde (og flere gange efterfølgende)? Den var absurd svær at få på plads, men intet imod når de går ned på knæ 2.20 inde. Én ting er at gøre det, hvilket vi ikke kunne, en anden ting er at gøre det i takt og synkront, hvilket vi heller ikke kunne.

Tilsidst måtte vi opgive; koreografien var simpelthen for svær!
Og det var måske meget godt at vi stoppede, for jeg tør slet ikke tænke på, hvor smadret min ryg ville have været i dag, hvis vi var fortsat. Den har været RIGELIGT smadret – og jeg kan derfor konkludere, at man bliver tifold straffet dagen efter, hvis man kækt kaster sig ud i dans midt om natten, bare fordi ens rygproblemer er midlertidigt sendt hjem pga. alkohol.

Så det var meget rart, at jeg ikke skulle andet i dag, end at stille op i en biograf og se noget action-film med Den Ene Søster – og pleje mig selv med popcorn og Fanta.

Categories: uventet drejning

Husker du Herman? » « Du är det skönaste jag vet

7 Comments

  1. Havde i gyldne sko på? For det er en forudsætning for at kunne udføre koreografien; hvis man ikke har det kan man ligesågodt opgive på forhånd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2019 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑