The CityGirl

I det passiv-aggressive hjørne

Jeg har været sådan helt passiv-aggressiv hele dagen, hvilket faktisk ikke er nogen god kombi med noget som helst. Det går hverken godt i spænd med bl.a. 5A, arbejde, mail-korrespondancer med brødre, kommunikation med mænd eller kække jokes fra den lokale pizza pusher.

For når man er passiv-aggressiv nærmest inden vækkeuret ringer, så bliver det absolut ikke nedtonet af at få overtrådt sin intimsfære to milliarder gange i bussen på vej til arbejde.
Jeg er ikke en fan af at gå ind i andres intimsfærer eller at andre går ind i min, med mindre det er nogen jeg gerne vil flette intimsfære med. Og jeg er egentlig også ret god til at holde på min intimsfære i bussen, men det er bare nærmest umuligt hvis man bliver fanget mellemgangen når bussen rammer Nørreport, hvor ALLE rejser sig op og insisterende forsøger at mase sig hen til døren, uagtet at der ikke er plads og at vi jo alle ved, at bussen nok skal vente på at alle er kommet af!

Jeg var så tæt på at råbe til de 7 mennesker, der maste mig fra alle sider “HEY! Så slap dog af! Du står i min intimsfære og du har et nanosekund til at træde ud af den inden jeg pander dig en!“. I stedet prøvede jeg bare at trække maven ind, og generelt samle min krop sammen til ingenting for at redde min intimsfære og forsøge at give dem plads til at komme forbi.

Og så gik det ellers bare slag i slag ned ad bakke resten af dagen, hvor jeg forsøgte at give min bror feedback på et projekt, hvilket blev modtaget med latterlig arrogance, forsøgte at være easy breezy sød pige i sms til LoverBoy, hvilket blev modtaget med larmende tavshed og kastede tilsidst håndklædet i ringen på vej hjem, og gik ind og købte en pizza, hvortil pizza-dude skulle være kæk og syntes også lige jeg skulle skrive navn, adresse og telefonnummer på Dankort kvittering – hvilket jeg kun kunne svare “Nej” til.

Så da jeg endelig kom hjem havde jeg lidt lyst til at skrige, alternativt slå på noget, men var så træt og passiv-aggressiv at jeg bare spiste min pizza og faldt i søvn på sofaen. For det skal jo også passes.

Categories: straf

Hvad hvis den ligner en ork? II » « Liste-liv VII: På ukendt territorium

3 Comments

  1. Det vidner om stor selvbeherskelse at du ikke har råbt og skreget af dem alle sammen ! flot klaret ! Helt så dygtig er jeg ikke selv nemlig – jeg bliver sådan mere passiv-passiv agressiv.

    • The CityGirl

      28. oktober 2010 — 12:54

      Tak. Det hjælper nok også hvis man samtidig er lidt træt. Så skal man virkelig tage sig sammen for at eksekvere aggressiviteten…

  2. Nå det er da lige omvendt for mig – jo mere træt jeg er jo mere hysterisk bliver jeg :) nå men der er ikke to mennesker som er ens …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑