The CityGirl

Et spor af død hud

Lige så snart jeg landede i København, begyndte jeg at skalle. Jeg er helt med på, at det er konsekvensen af at være naiv og kæk og insistere på at sætte sig ud i den spanske sol og svitse sig selv. Men det er jo ulækkert. Døde hudflager bliver bare aldrig indbydende. Og specielt ikke hvis man nærmest er nødt til at vise dem frem, fordi man naturligvis ikke skaller et sted på kroppen man kan dække til: Det er jo meget sjovere at skalle på venstre side af halsen, sådan ca. fra øret og ned til skulderen…

Så i morges forsøgte jeg desperat at komme i tanker om hvorvidt jeg ligger inde med noget højhalset, som ikke er 2000% uld, hvilket ikke rigtig ringede nogen klokker. Og højhalsede ting har heller aldrig rigtig været mig. I hvert fald måtte jeg opgive, og forsøgte mig i stedet med alverdens tørklæder for at se hvilket der havde den største dæk-effekt.

For jeg synes det er ulækkert at sidde og skalle på arbejde, men det er ikke desto mindre det jeg gør, selvom jeg gør mit yderste for at smøre så tit jeg kan komme til det med den creme jeg render fast rundt med i lommen, og ellers bare forsøger at få alle beklædningsgenstande til tilsammen at dække på bedste burka-vis.

Det ville virkelig være rart hvis jeg bare var en smule mere kompatibel med solen, alternativt kunne finde ud af at huske at smøre mig ind, så jeg ikke skulle rende rundt og være bange for at efterlade et spor af død hud.

Categories: straf

Mit liv som midtlivskrise-mand » « 101 måder at komme af med sin ja-hat

5 Comments

  1. Du må finde en bluse med elastikker i ærmerne, så de slutter tæt og du ikke drysser ned i tastaturet ….

  2. Eeeelsker dine tags i dette indlæg. Og – ja – det er da klart en valid grund til at melde sig syg. Jeg stemmer for, at alle grunde er valide, hvis man virkelig, virkelig mener det …

    • The CityGirl

      15. oktober 2010 — 16:29

      Synes det er virkelig godt forslag at alle grunde er valide, hvis man virkelig, virkelig mener det!

      Og var også ret stolt af tags’ne: det var jo på en måde ikke et helt nemt emne at tagge… ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑