The CityGirl

En absolut sikker opvækst!

Ligesom man aldrig skal gå tilbage til en fuser, skal man heller ikke gå tilbage og se på sin opvækst – og det er også derfor jeg kategorisk har affejet ethvert forsøg min psykolog har gjort på at finde ting i min barndom. Men nu kan det måske godt være at jeg skal føje hende, og indlade mig på den kurs alligevel.

For da jeg gennemgik det omfattende billedmateriale fra 80erne, i forsøget på at få ret i min diskussion med min mor, fandt jeg nogle andre ting – og ærlig talt ved jeg ikke, hvorfor jeg ikke er studset over det før. Måske fordi det var normalen da jeg var barn, og jeg først har fået det på afstand nu.

Igennem alle billederne er der bestemt dømt familie-idyl, måske den mere mærkelige slags, men dog alligevel. Men hvis man ligesom kigger bedre efter, så ville den slags ikke være gået i dagens Danmark; så tror jeg ganske enkelt vi var blevet tvangsfjernet.

Eksempelvis var sommeren 1982 ganske festlig, hvor man her kan se, at jeg er med ude at skyde baglæns ved hjælp af spejl, sammen med min far og Yndlingsonklen:


Efterfølgende render jeg rundt med mine yndlingsbadevinger, som jo også var rigtig fikse og den rette størrelse. Og det er der jo ikke noget galt i – det er snarere alle de flasker der flyder på bordet i baggrunden, hvor de voksne sidder.


Og så undrer man sig over, hvorfor børnene fra 1980erne har så mange issues og problemer, og render til psykolog og bebrejder deres forældre alting. Det var jo en absolut sikker opvækst – for slet ikke at tale om festlig!

Categories: familie

Nøgen, panisk og grådlabil » « Faktisk er banjo meget trendy

1 Comment

  1. Og der er da reduceret kraftigt i flaskerne i forhold til 70’erne, for ikke at tale om mangel på sjove røgvarer. Vil dog mene, at det måske godt kan være lidt bekymrende, hvis man skal ud og syde baglæns i spejl, efter et par Campari med Johnny Walker sjusser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2021 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑