The CityGirl

Damen der stalker II

Jeg sværger at jeg ikke stalkede! Det stoppede jeg jo med torsdag aften, hvor jeg jo alligevel ikke fik min vilje. Så det var helt og aldeles tilfældigt at mine og LoveBoys veje krydsede hinanden i weekenden. Og da jeg så ham, havde jeg også lidt lyst til at skride igen, fordi jeg jo på ingen måde var forberedt på det. Men i stedet blev jeg og drak den absurde mængde øl der åbenbart skulle for at han ville kysse mig.

Efter at have stået som to teenagere og snavet i fuld offentlighed på en bar, gik det op for os, at vi ikke var teenagere og derfor burde skride, og så stod vi ude på gaden i regnen og skulle tage stilling til 100 kroners spørgsmålet: “Skal vi tage hjem sammen?”

Det spørgsmål, som kvinder aldrig kan svare rigtigt på uanset hvad de svarer. Hvis de svarer ja, er de sluts, og hvis de svarer nej er de snerpede og spiller kostbare, hvilket også kan få mændene til at miste interessen. Og som kvinde skal man altid komme med det rigtige svar, som jo ikke findes, på et splitsekund mens man står ude på gaden i regnen.

LoverBoy kom mig i møde og sagde at han bare kunne sove på sofaen, og det syntes jeg var lidt sødt – det var jo noget fyrene sagde dengang vi var unge og stive, og jeg havde ikke hørt den sætning i noget nær ti år. Og da jeg i forvejen havde ramt et nyt low ved at komme til at spille stalker-kortet, tænkte jeg, at jeg jo på en eller anden måde havde tabt det hele på gulvet, så derfor kunne jeg lige så godt være slutty og tage ham med hjem.

Derfor havde jeg også forventet den sædvanlige opførsel dagen efter, hvor han nærmest ville være skredet inden inden jeg vågnede, men i stedet blev han hængende. Og til min store overraskelse irriterede det mig ikke. Det var faktisk hyggeligt at have tømmermænd sammen og stene film, spise junkfood og bare hænge ud i sofaen med dyne.

Så det får han et point for – han havde jo trods alt givet mig et point for at have Die Hard stående i reolen.
Han ville have fået flere point, hvis han ikke kunne huske alt det jeg havde sagt aftenen før, for han kunne åbenbart huske alt det jeg ikke selv kunne huske.

For det er lidt træls at få at vide dagen efter, at man har trashet hans bydel eller at man åbenbart har fortalt om sit mavesår – samtidig med at man skal kunne placere forskellige steder i Jylland korrekt. Det kan jeg jo ikke engang gøre når jeg ikke har tømmermænd! Omvendt fik jeg også at vide, at jeg har bløde læber, en god røv og at jeg ikke lugter – så det tager jeg som en kompliment. Man må jo tage hvad man kan få.

Men jeg fik ham med hjem, og for det giver jeg mig selv 100 point!

Categories: scor

Gravid i banken er det nye sort » « You should know better than to fuck with me!

8 Comments

  1. Jeg lægger 50 oveni. T’løk!

  2. Jeg snupper lige de 100 dask ud af de 150. Du skal ikke tage nogen med hjem, men i stedet tage med nogen hjem – og så selv være den, der smutter om morgenen.

    • The CityGirl

      24. oktober 2010 — 21:05

      Hey! Det kan du da ikke bare gøre… Burde vel netop få ekstra point for at være storsindet og tage ham med hjem til mig!
      Og det er 151; fik jo point for at have Die Hard stående på reolen…

  3. Well done! Mor er stolt!

  4. The CityGirl

    25. oktober 2010 — 16:50

    @Pernille: Tak :-)

    @Kat: *phew!* – glad for at Mor er stolt og ikke skuffet ;-)

  5. I kan vel ikke vide, om han kan huske alt, hvad du ikke selv kan huske. Der kan vel godt være noget, som ingen af jer kan huske? ;-) Har I taget den mulighed med i pointregnskabet?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑