The CityGirl

På tur i forstæderne uden ja-hat

Klokken tre i nat forsøgte jeg ihærdigt at sælge billetten til dagens barnedåb – og på et tidspunkt så det faktisk også ud som om halvdelen af selskabet bed på. Men da jeg cyklede hjem klokken fire var de allesammen hoppet fra igen, med undtagelse af Romantikeren der måske ville joine mig.

Så klokken ti over tolv i dag kastede jeg mig ind i bilen for at køre ind til Marmorkirken til barnedåb, og efter at have cirklet en del rundt fik jeg endelig kastet bilen fra mig. Og mens jeg løber hen til kirken og prøver at få styr på mig selv og mit hår og min kjole, ser jeg Romantikeren stå helt afslappet og sludre med mine forældre.

Kort forinden havde hun ellers sendt en besked om, at hun ikke kunne nå det alligevel, så forvirringen var total fra min side da jeg når hen til selskabet. Det viste sig at hun havde været i nærheden og bare smuttede forbi for at hilse på – og lignede ikke en jeg havde stået og drukket sjusser med til klokken fire om morgenen. Forstår ikke hvordan hun ikke kunne være lige så ramt som mig.

Heldigvis var barnedåben så kort, så jeg ikke nåede at falde i søvn – og niecen opførte sig eksemplarisk. Faktisk så hun bare ud som om hun fattede minus af det hele, og fandt det højst besynderligt. Hvilket det jo også er. Specielt på det tidspunkt, hvor præsten forsvandt og der var noget pausemusik der kørte, og ingen rigtig vidste hvad der foregik.

Han dukkede heldigvis op igen, og afsluttede barnedåben – og så skulle vi til forstæderne, hvor resten af dagen var skemalagt.
Og selvom jeg var derude i hele tre timer og jo også kørte hjem igen, så aner jeg ikke hvor jeg har været – andet end at det er langt væk, og at der både er skov og vand og forstæder. (Og vist ret tæt på ham forstads-daten.)

Efter tre timer måtte jeg give op. Jeg følte ikke at jeg bidrog synderligt til “festen” ved bare at sidde og stene og drikke utrolig meget væske i forsøget på at få væskebalancen på plads. Og med et støjniveau en god sjat over tre børnehaver, var det stort set umuligt for mig at finde en ja-hat. Jeg mangler tydeligvis det filter alle de der forældre må have, som kan transformere børnestøj til noget man kan holde ud.

På den positive side kan jeg dog konkludere at mine æggestokke er helt rolige, og formentlig gået i strejke efter det her, selvom folk vist antager det modsatte. Således spurgte min far mig også om jeg ikke havde det svært med alle de unge mødre, hvortil jeg helt ærligt kunne svare “Nej”, og ellers så det som mit stikord til at smutte inden vi skulle have den helt store “Nå-hvornår-skal-du-så-have-børn”-snak.

Categories: familie

Dine, mine og vores gældsfælder – og en romkugle » « Kvindehade-liste #2

4 Comments

  1. man må aldrig glemme sin ja-hat.. eller noget..

  2. Og man skal altid huske at gå, når der er optakt til ‘hvonår-skal-du-have’… Var sgu federe alligevel dengang, hvor det var ildeset, at man overhovedet var i risikogruppen for at blive gravid. Der var der aldrig nogen, der spugte. Hvorfor tror folk, det er et okay spørgsmål at stille til alle lejligheder? Skide-mærkeligt. Man spørger jo heller ikke, om folk snart skal holde op med at lave børn. Eller spørge tykke om de ikke snart skal holde op med at spise flødeboller.

    Lad os nu bare være. Det er enten et bevidst, personligt fravalg eller endnu værre for nogle: noget de ikke kan og så slet, slet ikke vil underholde med ved familiefesten.

    Sh!

    • The CityGirl

      29. september 2010 — 18:06

      Tror jeg vil begynde at spørge folk hvornår de skal holde op med at lave børn – kunne godt være et fint snappy comeback…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑