The CityGirl

Nu med alutæppe

Jeg bliver altid så glad når der ligger en seddel i postkassen om at der ligger en pakke på posthuset og venter på mig. Men i går var det ikke med armene oppe over hovedet og juhu-tanker, at jeg stillede mig i kø på posthuset.
Pakken var fra Falck, og jeg var ret overbevist om at det var min førstehjælpskasse, som jeg jo fik sagt ja-tak til i ren desperation.

Det var korrekt antaget, og jeg pakkede da også høfligt pakken op, men uden den sædvanlige entusiasme der er forbundet med at åbne pakker – og jeg synes egentlig heller ikke de selv har gjort noget for at få indholdet til at se spændende ud.

Min første association på til min nye førstehjælpskasse var, at den fesne blå farve og praktiske plastic-bløde “kasse” bare fik mig til at tænke på institutioner anno 1988, hvor folk var iklædt strikkede veste. Og det er jo ikke fordi den behøver være arty farty og high tech, men den kunne da godt ligne noget man ikke ville skynde sig at gemme i reservehjulet.

Spændt som jeg jo var, åbnede jeg 80er-kassen for at se hvad sådan en egentlig indeholder – og det er faktisk ikke så meget. Tænkte, at hvis jeg virkelig kom ud for en ulykke (hvor min nye autoulykkesforsikring jo alligevel ville gøre alle tricksne), ville det vel være begrænset hvad et kompresbind, gaze, saks og plaster kunne gøre. Men måske er det alutæppet man skal iføre sig? (Hvad fanden er et alutæppe?!)

Alligevel måtte jeg give dem, at de trods alt er ret brugervenlige med manualer i ulykker, og hvad man skal gøre. Stoppede med at læse, da jeg nåede til der hvor man skal stikke en finger i såret. Kommer bare ikke til at ske. Det er jo ulækkert – og det er vel meningen man skal bruge tingene i kassen og ikke alt muligt andet, som egne fingre! Så burde de have puttet en plasticfinger i kassen, i stedet for plaster, hvis det virkelig er det man skal bruge til klamme sår.

Categories: agurketid

Sushi-eksistentielle tanker » « To romkugler for en ulykke

2 Comments

  1. alutæpper bruger man hvis folk er gået i chok (nej ikke over værkstedsregninger som jo klares med romkugler, træstammer og lign) det er dem som er guldfarvede der altid flagrer rundt ved store ulykker….

  2. Hvis jeg må uddybbe – var på førstehælpskursus for ikke så længe siden. Et alu-tæppe – også kalde folietæppe – hjælper til at holde kropsvarmen oppe, da det reklekterer en stor del af kropsvarmen tilbage på den tilskadekomne; og så er det vindtæt og vejer og fylder ikke meget.

    At holde en person varm kan ved forskellige former for uheld være vigtigt for at forhindre shock. (Og stavemåden lærte vi også på kurset, sådan staves det hvis der er tale om det livstruende fysiske shock – som handler om at der ikke kommer nok ilt til hjernen; det må ikke forveksles med det psykiske chok, som er noget man får når man ser sin regning fra mekanikeren.)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑