The CityGirl

How to fly an airplane

Jeg har aldrig prøvet at blive dumpet af andet end mænd – og det er ligesom til at overse, på en måde. For der kan man jo komme videre med druk, voodoo-dukker, afsværgelser og nye mænd.

Anderledes ser det ud når større og vigtigere ting dumper en, som eksempelvis et flyselskab, hvilket var det der skete i dag. Eller i hvert fald var sådan jeg følte det og opfattede den mail Transavia sendte ud med ordlyden:

Vi skriver til dig, fordi du har købt en billet til en transavia.com afgang. I dag meddelte transavia.coms ledelse, at flyselskabets har en intention om at udfase sin forretning i Danmark fra d. 1. november for helt at lukke i april 2011.

Hvad? Hvem? Hvorfor? Nooooooo! But why?! var den umiddelbare reaktion. For hvem skal nu flyve mig sydpå til ingen penge, som jo hidtil har været aftalen imellem os. Hvem skal nu sørge for at give mig lidt solskin i mørket og hjælpe med at holde humøret oppe?! Det var jo ligesom det aftalen gik ud på; jeg lagde nærmest ingen penge og I gav mig solskin. Fin aftale, som ingen burde røre ved!!!

Og så bare at sende en mail; hvem slår op over en mail? Også selvom I prøver at være flinke ved at skrive:
Vi beklager, hvis den mulige lukning af vores forretning Danmark kommer til at påvirke dine rejseplaner, og er samtidig kede af, at vi ikke kan give mere konkret information på nuværende tidspunkt.
så ved vi jo godt allesammen at det jo ligesom ikke gøre tricket i længden!

Det eneste det efterlader en med, er tanken om hvor svært det egentlig kan være at flyve et fly, skaffe et fly og gøre alt det der skal til for at starte et eget flyselskab – og så et lille knust hjerte, naturligvis.

Categories: ferie

Byt guldet for en ged, og geden for en dværg » « Liste-liv VI: Med maks belægning på tænderne

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2021 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑