The CityGirl

En affære med en gal mand

Jeg medgiver, at min trackrecord indenfor mænd måske ikke er så fantastisk – i hvert fald ikke hvis kriterierne skal være holdbarhed, fremtid og normalitet.
Derimod er jeg ret god til støve mænd op, som der ingen fremtid er i, som jeg aldrig kunne finde på at fremvise for familien og som generelt er uden for rækkevidde, både pædagogisk, psykologisk og sikkert også medicinsk.

Og mens jeg prøver at afvænne mig selv fra disse underholdende mænd uden fremtid i, i håbet om at jeg en dag kan finde en normal mand med fremtidsudsigter interessant, har jeg kastet min kærlighed på nogle gale mænd og hovedkulds indledt en intens affære – det virkede passende at gøre, når jeg alligevel skulle være voksen og fornuftig og bruge weekenden på alt andet end sjov, så jeg kan blive rigtig rask.

Så jeg købte sæson 1,2 og 3 af Mad Men og har ligget forelsket på sofaen og ønsket at jeg var reklamemand i New York i 1960erne.

Jeg vil også pitche reklameoplæg om Lucky Strikes! Jeg vil også ryge 2 pakker af dem om dagen! Jeg vil også drikke cocktails og sjusser dagen lang! Jeg vil også have fantastiske kjoler og perfekt makeup! Jeg vil også arbejde på Madison Ave. i New York! Jeg vil også have ti rene skjorter i skuffen på kontoret altid, så det er nemmere at gå direkte fra elskerinden på arbejde! Jeg vil også have en sekretær der dækker for mig når jeg laver ting i arbejdstiden jeg ikke burde!
Jeg vil bare gerne være en Mad Man – er det så meget at forlange?

Categories: tv

Åhh, Leo! » « Har du studiekort?

5 Comments

  1. Fremragende serie. Og så er den også god hvis man bare vil drømme sig væk fra det hele (inklusiv gale mænd).

  2. Igen noget alle går på røven over som jeg synes er spild af tid (ligesom Lost).

  3. Mmmmh, Mad Men! Luv it! :P Sæson 4 har været LÆNGE ventet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑