The CityGirl

Det oplagte valg

Vi går allesammen efter at være en bestemt type i omgangskredsen, og nogen går sikkert efter at være den der er god til værktøj, som man altid kan ringe til, hvis man står med et hul i væggen og har brug for hjælp.

Det er ikke den type jeg er, eller går efter at være, og derfor er det meget meget sjældent at jeg får opringninger om hjælp til praktiske ting – og derfor kom det ekstremt meget bag på mig, da min bror igår ringede og spurgte om jeg ville hjælpe ham med at lægge gulv.

Bevares, jeg kan godt være praktisk anlagt og kan synes at det kan være sjovt at lave ting – men det er altså lidt en joke i sig selv at spørge mig om hjælp til gulvlægning. Derfor tog jeg heller ikke spørgsmålet seriøst i første omgang, for det ville have været mest nærliggende at tro, at det var en joke.

Og egentlig en god joke: “Skal vi ikke spørge CityGirl om hun vil hjælpe med at lægge gulv? Jo klart, det er da det oplagte valg! Muhahahaha!”

Tilsidst gik det op for mig at han faktisk mente det helt alvorligt, og så var det ikke så skideskægt længere. Og spagt måtte jeg spørge hvorfor han ville have mig til at hjælpe: “Jeg tænkte bare at du ville være god til at række mig pindene og måske lime lidt også…”

Altså ville jeg få opgaven, som selv den mest retarderede abe kunne finde ud af. Nuvel…
Men jeg bed al værdighed og skam i mig, og messede for mig selv, at min bror jo har hjulpet med et par ting eller tusind igennem årene, så på en eller anden konto skyldte jeg jo. Så jeg tog ja-hatten på og sagde at jeg selvfølgelig gerne ville hjælpe med at lægge gulv og bruge min lørdag på det – og ser fra den lyse side ville vi jo så få set hinanden, selvom vi sikkert ville ende i skænderi, ligesom sidst hvor vi skulle samle noget sammen, hvilket bare var en simpel Ikea-kommode.

Modvilligt satte jeg mit vækkeur, så jeg kunne ramme forstæderne på et nogenlunde tidspunkt på den rigtige side af middag, og forsøgte ikke at tænke for meget over, hvad jeg egentlig havde sagt ja til.

Heldigvis fik jeg sms kl. 7.38 (hvem er oppe og friske på det tidspunkt på en lørdag?!) som aflyste gulvlægning. Fattede aldrig helt hvorfor, men det vigtigste i beskeden var jo også “[…] så nu kan du sove længe!” – så det gjorde jeg, for man gør jo som ens storebror siger, uanset om det er at lægge gulv eller sove længe…

Categories: familie

Liste-liv VI: Med maks belægning på tænderne » « Du bremser for lidt!

8 Comments

  1. Han har nok indset at din hjælp er til mere besvær :)

  2. Årh – elsker, når man ofrer sig til trælse ting, der ikke bliver til noget! Så er man jo heltinden, der fik en ekstra fridag forærende, og som gerne må sige nej til håndværkerprojekt (på en lørdag!) næste gang.
    Hurra!

  3. Der skal også være en som kan række hammeren/søm/holde noget/smøre en mad/lave en kop kaffe/ puste på en øm finger/finde 1.hjælps kassen osv :)

  4. Jeg synes, jeg kan huske noget med en sommerhus-terrasse. Måske var det det, han også kunne huske? :)

  5. The CityGirl

    19. september 2010 — 21:55

    @Jens: Stadigvæk kan jeg ikke se at jeg skulle være det oplagte valg til det…

    @Ulrik: Men den skulle jo rives ned – det er jo ikke fordi jeg bare går ind i folks hjem og begynder at rive ting ned… Heller ikke selvom man har lyst til det…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑