Midt i at jeg stod og købte ny cykel i går, sådan huks fluks, ringede min onkel for at hverve mig til nye skumle projekter. Men givet det faktum, at han jo er min yndlingsonkel (som han også ynder at præsentere sig som i telefonen: “Hej CityGirl, det er din yndlingsonkel”), kan han jo overtale mig til det meste.

Således fik han mig overtalt, midt i cykelbiksen, til at være med til at live-blogge fra CPH Fashion Week på onsdag til Karen Simonsens show fra Orangeriet i Kongens Have. På front row. Og da jeg inderst inde er en sucker for fashion, og jeg jo naturligvis elsker at blogge, og da det faktisk lød meget sjovt, sagde jeg ja – altså hvis jeg kunne sweet-talke mine studentermedhjælpere til at tage lidt ekstra timer og dække dagen ind, så jeg kunne tage en fridag.

Så efter at have brugt aftenen på det, og endelig kunne svare 100 % positivt tilbage, at jeg da gerne ville med min onkel til fashion week, begyndte det at gå op for mig, hvad jeg egentlig havde sagt ja til.

Og en enkelt opdatering på Facebook med spørgsmålet “Hvad tager man på for ikke at blive the odd one out” fik mig virkelig til at sande hvad jeg har sagt ja til. Solbriller må der til, men så skal jeg jo købe nye. For godt nok går jeg ind for rock’n’roll, men det er måske lige lovligt meget rock’n’roll at stille op i smadrede Chanel solbriller der er blevet kørt over af en cykel.

For slet ikke at tale om tøjet; jeg ved ikke hvad man tager på til sådan noget, men jeg er ret overbevist om, at jeg ikke ejer noget der kan gå til front row – og det jeg måske har, ligger i en kuffert og lugter af Sverige. Og for at sætte prikken over i’et slog tanken med gru mig, at jeg vel bliver nødt til at presse mine fødder ned i et par stiletter; de har jo ellers fået foldet sig helt ud og nydt sommeren i klipklappere.

Jeg tror godt vi kan konkludere at jeg har præstationsangst i højeste potens, hvad angår udseende imorgen. Og efter at have brugt min frokostpause på panik-shopping må jeg konkludere, at jeg enten skal nå at tabe mig en del til imorgen, eller tage en god sjat på, for jeg er nu så heldig at ligge lige midt imellem to størrelser, hvor jeg kan vælge at ligne en oppustet flodhest i den lille størrelse eller en meget tynd flodhest i den store størrelse. Ikke optimalt til front row.

Det eneste positive var, at jeg rent faktisk fandt et par nye solbriller – så nu må jeg sætte min lid til at Marc Jacobs kan redde min røv imorgen, og at de solbriller er så fabulous at de kan tage opmærksomheden fra alt det andet. Altså lidt hårdt lige pludselig at skulle være fashionista.