The CityGirl

Jeg håber du er ensom!!!

Jeg indrømmer, at jeg ikke er det mest elskelige menneske om morgenen – og da slet ikke en mandag morgen. Men jeg skal jo bare lige have min kaffe, og efter en ferie, hvor man bliver kastet hårdt tilbage på arbejde, skal jeg nok have tre kopper – men så er jeg også ved at være der.
Så jeg synes egentlig ikke det er noget man skal straffes for; i min verden er det jo bare menneskeligt.

Åbenbart er det utilgiveligt for nogen, og endda så meget, at vi skal ud i et dramatisk break-up. Eller det blev i hvert fald dramatisk for mig, eftersom det kom en del bag på mig.

Jeg havde godt lagt lidt mærke til, at min cykel virkede lidt ved siden af sig selv i morges – men jeg var jo træt og skulle bare på arbejde, og tolkede ikke tegnene som jeg burde have gjort; tænkte bare, at den også skulle igang efter ferien. I bagklogskabens ulidelige klare lys kan jeg nu godt se, at den prøvede at afslutte vores 15-årige forhold. At den ikke gad længere.

Så da jeg ikke opfattede vinket med vognstangen i morges, fattede jeg situationens alvor, da jeg kom ned i cykelskuret efter arbejde og fandt den med jordens fladeste dæk. Et meget fladt dæk er lidt svært at ignorere, og når jeg lægger det sammen med det sidste halve års udefinerbare raslen fra den, kunne jeg godt se, at den var tyet til ekstremer for at afslutte vores forhold.

Jeg synes det er strengt at ty til ekstremer for at afslutte forhold, men nu er jeg ikke typen der løber efter noget der ikke vil have mig. Så lidt ked af det, lidt vred og virkelig, virkelig træt, sendte jeg hadetanker til cyklen for at begå selvmord på en mandag, og besluttede at den kunne stå og rådne op i sin ensomhed i cykelskuret, mens jeg gik over til bussen samtidig med jeg nynnede:

Synes du selv du gjorde det godt (da du gik fra mig)
Synes du selv (du gjorde det godt)
Hey, baby synes du selv det var betænksomt (da du slog op)
Synes du selv (at det var flot)
Er du ensom
Jeg håber du er ensom
Baby, er du ensom
Jeg håber du er ensom
Yeah, uden mig, uden mig, uden mig…

Problemet er bare, at uden en cykel i København er man ikke et helt menneske – og jeg magtede ærlig talt ikke at skulle tage 5A resten af mit liv. Så jeg gik ind til de kække cykel-drenge, som altid har reddet min røv, og spurgte om jeg kunne købe en cykel.

15 minutter og 2 telefonopkald (hvorfor skal folk altid ringe når man ikke har tid til at snakke??) senere, havde jeg brugt 5000 kroner og åbenbart købt en ny cykel.
Bye bye Mulberry. Bye bye gamle cykel. Bye bye uansvarlig shopping-spree.
Hello ansvarlighed. Hello ny cykel. Hello voksne verden med faste cykellygter.

Kunne ikke klare al den ansvarlighed og fornuft, så blev nødt til at gå op til frisøren og bestille en tid ASAP – inden jeg gik i Netto og købte ansvarligt ind til resten af ugen.

Jeg håber fandme du er ensom, møg-cykel! Ingen laver såden et nummer ustraffet. Vi er SÅ færdige med hinanden!

Categories: August 2010, cykling

Præstationsangst i højeste potens » « I [heart] Sweden – det är jo jättekul!

3 Comments

  1. men mulberry.. hvad med bayswater.. hvad med alexa.. hvad med daria (undskyld men har du set hvor overdrevet cool den taske er: http://www.mulberry.com/#/storefront/c5614/4314/category/)..hvad med læder så blødt som smør og finesser finere end noget… please sig du så sparer op og en mulberry står højt på listen over næste store køb..!

    men ok, kan også godt se at du blev nød til det med cyklen, når nu den gamle slog så heftigt op med dig, og så på en mandag!

    • The CityGirl

      22. august 2010 — 12:57

      Mulberry vil altid være på listen, på den ene eller den anden måde; det lover jeg!
      Skal bare lige komme mig over nederlaget, som var at blive tvunget til at købe en ny cykel til en milliard… Men skal nok finde tilbage til uansvarligheden og Mulberry ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑