The CityGirl

Hvad så med os med selvmords-solbriller?!

Den virkelige verden kan være overvældende, når man som jeg, kun har haft nærkontakt med snot i fire dage. (Synes ikke rigtig det tæller at min mor var forbi, når hun nærmest bare kastede varerne ind ad døren og skyndte sig videre for ikke at blive smittet… Hvad blev der af mødre der lægger rent sengetøj på feber-ramt barns seng, og som aer en over håret fordi det er synd?? Stopper sådan noget bare brat fordi man er blevet myndig?!).

Så der var fuld knald på synapserne i morges, sikkert godt hjulpet på vej af al den friske luft det der fucking blæsevejr tvang mig til at inhalere på cyklen. Jeg var på en måde HELT klar til at den virkelige verden skulle modtage mig med stående ovationer, og var en kende skuffet da det ikke rigtig skete.

Dog kunne det ikke helt slå mig ud af kurs, eftersom jeg igår aftes fandt ud af en ny dims jeg skulle berige mit liv med, og som jeg på ingen måde har fattet jeg har kunne leve uden. Så planen var klar: Efter arbejde skulle jeg forbi Laundromat og købe en kopholder til kaffe til min cykel!

Ikke flere jokes med vagterne på arbejde om hvor flinkt det var at jeg lige købte kaffe med til dem, når de skal holde min kaffe så jeg har hånd ledig til at rode i taske efter adgangskort. Ikke flere kaffe-laminerede ben fordi jeg ikke kan balancere kaffe, cykel og mig selv i én. Og ikke flere selvmordsolbriller!

Fra nu af overskud – eller i hvert fald hænder fri til at administrere alt det geil som det kræver at komme ind på arbejde! Så jeg spurtede afsted på cyklen (hvilket var langsommere end mormor-tempo i blæsevejr og når man har halv-defekte lunger efter en august-influenza), og gik glad ind på Laundromat og fremsagde mit ønske.

Pigen bag disken kiggede på mig som om jeg var retarderet, men heldigvis kom en anden pige mig til undsætning og vidste hvad jeg talte om. Men det var bare nogle de havde uddelt til random kunder og havde ikke flere tilbage. Var lige ved at råbe til hende “Men hvad så med os der har virkelig brug for sådan en?! Hvad så med os med selvmordssolbriller?!”, men nøjedes med at sige undrende, at de ellers stod på forhandler-listen, hvilket hun så undrede sig over.

Der var ikke andet at gøre end at sætte mig selv og mine halv-defekte lunger op på cyklen, og cykle hjem uden kopholder. Havde ellers haft store forventninger til imorgen tidlig hvor jeg skulle have første dag i resten af mit liv med kopholder.

Tak til Takashimaya for at gøre mig opmærksom på vidunderproduktet – og til pedrsn for at skære tingene helt ud i pap.

Categories: agurketid

Narkopigen og Apotekeren » « Den hemmelige by

8 Comments

  1. … WTF!!! Når jeg kommer tilbage skrider jeg ned og smadrer dem .. OG dem som har klasket den dér forhandlerliste sammen ….

    Hvad er så næste skridt … ??

    Enhver velassorteret kaffepusher burde fanme’ ligge inde med de der kopholdere! *KATJIING*

    • The CityGirl

      26. august 2010 — 09:34

      Lige mine ord…
      Næste skridt er vel at bestille dem via siden – hvis man kan det? Eller tage til Laundromat på Østerbro og se om de har dem? Men kan man det? Jeg mener, der findes jo kun én Laundromat og det er den i Elmegade….

  2. Køb den her Info@ugabuga.dk eller på trendsales. Så sender jeg til jer.

  3. Har godt nok også mangt en søndag været til søndags-yoga og cyklet livsfarligt hjem på toppede brosten i Jægersborgsgade med yogamåtte på ryggen, én hånd på styret og en Coffee Collective kaffe i den sidste hånd!

    • The CityGirl

      27. august 2010 — 11:34

      Og man fatter virkelig ikke hvorfor der så ikke er en af os to der har opfundet den dims noget før!
      Jeg har bestilt min, og den skulle være på vej i posten – har du bestilt din? :-)

  4. Selvmods-solbriller hvor kommer det lige fra? Det lyder ret farligt hihi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑