The CityGirl

Efterslæb på issues med mænd

Det var i mandags jeg resolut gik ind til frisøren og bestilte en tid, mest i trods over at være tvunget til at være så fornuftig og købe ny cykel, men også lidt fordi jeg stadig levede i min evige on-going hår-krise. Den som startede den dag for to år siden, hvor jeg var über-rasende på en mand og derfor satte mig i frisørstolen og bad hende klippe det meste af.

På den hårde måde lærte jeg, at man skal ikke gå til frisøren når man har issues med mænd – det er der efterslæb på i årevis.
Og ironisk nok brugte jeg fredag aften på en særdeles overraskende samtale om selvsamme mand, hvor der kom nye oplysninger på bordet fra en uventet kant.

Så efter nærmest ikke at have sovet i nat, men i stedet tænkt på den mand som i første omgang bragte mig ud i en never-ending hårkrise, mødte jeg op hos min elskede frisør i formiddags.

Helt opgivende sagde jeg til hende, at jeg ikke var kommet det nærmere hvad vi skulle idag, men det var hun. Hun havde tænkt siden i mandags og fremlagde sit forslag. Da jeg ikke havde nogen modforslag, og generelt stoler blindt på hende, accepterede jeg hendes forslag.

To en halv time, hvor min hovedbund var gået fra normalfølende til følelsesløs og tilbage igen, og hvor jeg var blevet nidstirret af en sur, sur dame der sad og fik farvet hår (Hvad helvede har jeg gjort dig, moster?! Jeg sidder jo bare i min stille smerte ovre ved vasken og passer mig selv! Det er jo ikke min skyld at du ligner noget der er løgn, og at en klip&farve ikke kan fjerne dine enorme poser under øjnene!) – og en omgang saltvandsspray, sprayvoks og en føntørring senere kiggede jeg mig i spejlet og konstaterede at jeg havde fået krøller for ALLE pengene.

Min kære frisør lovede mig at de ville fortage sig lidt, og selvom jeg har prøvet det før, og jo godt ved det, så er man alligevel altid lidt skeptisk. Men nu tager vi en tur mere med krøller, og så må vi se hvad vi skal næste gang, mens vi pænt venter på at håret vokser ud og bliver så pænt langt igen, som det var engang. I hvert fald er jeg sikker på at have en frisør der elsker mig i denne neverending overgangsfase, eftersom hun har en utrolig fast kunde der bare gerne vil være (relativ) hår-krise-fri.

Categories: August 2010, frisør

Du må gerne tage en drink!!! » « Det ser lovende ud

11 Comments

  1. En perma!!?! Sejt. Har selv ønsket mig sådan én længe, men har holdt mig fra den af 2 årsager. 1: mine venner siger Niet, det bliver ikke godt. 2: mit hår er helt ualmindeligt glat og plaget af tyngdeloven, så er bange for at den mindste udgroning får mig til at ligne moren fra Omsen og Momsen.
    Men jeg er stadigvæk så draget af det.
    Er det leksi?
    /Helle

    • The CityGirl

      14. august 2010 — 21:05

      Jeg var også lang tid om at springe ud i det; skulle lige drømme om de forjættede krøller i 27 år først. For jeg har også meget glat skandinavisk hår! Men jeg har altid syntes at krøller var seje, altså de pæne af dem. Og efter jeg nu har gjort det for 2. gang, må jeg konstatere at fylde altså stadig klæder mit ellers normalt ikke særlig fyldige hår.
      Og udgroningen fik mig ikke til at ligne moren fra Omsen og Momsen – jeg lod jo bare være med puste krøllerne så meget op tilsidst, og så var der bare en smule krøl i enden (tilsidst bare lidt bølger), og det så ok ud.
      Så spring ud i det! Kan virkelig anbefale at tage springet – altså hvis du har en frisør du kan stole på ;-)
      Vil gladeligt anbefale min frisør, hvis du ikke selv har en god – har gået hos hende her i 3-4 år. Smid en mail til mig, hvis du skal have navn og sted :-)

  2. Du er nødt til at uddybe lidt omkring den frisure. På nuværende tidspunkt ser jeg for mig det helt store mikrofonhår, og det har jeg alligevel lidt svært ved at forestille mig at det er endt med.

    • The CityGirl

      14. august 2010 — 21:08

      Haha! Nej, ikke mikrofonhår. Men bare mange krøller i forskellige størrelser, og så er de bare MEGET krøllede lige nu, fordi det lige er blevet lavet. Men det lægger sig når man får det vasket et par gange og krøllerne finder ud af selv at falde til. Så nej, jeg sidder hverken med mikrofonhår eller ligner en puddelhund. Heldigvis! For så ville jeg have grædt rimelig meget….

  3. Jeg er håbløst bagefter – vil gerne have en update. Er det front row med krøller nu? Eller er det en potentielt kommende trend? Eller er du bare cool (og modig) på din helt egen måde?

    • The CityGirl

      14. august 2010 — 21:13

      Må indrømme at jeg faktisk ikke ved om krøller er inn lige nu – jeg har bare altid godt kunne lide dem :-)
      Sidst jeg fik det lavet, var det mere Carrie fra SATC-agtigt fordi mit hår var kortere. Så det var mere sødt på en måde. Denne gang mente min frisør at vi skulle ud i noget mere rodet, mere rocket, mere senge-kammer-agtigt (det sagde hun, ikke jeg!) – og jeg var enig. Er klart mere til det lidt rodede look. Så det er blevet permanentet i tre forskellige størrelser, hvor der både er store og små krøller, og jeg glæder mig til at se hvordan det bliver efter jeg får det vasket første gang (på mandag…).
      Så jeg er måske bare cool (og modig) på min helt egen måde ;-)

  4. Jeg spurgte min frisør for et par år siden om de overhovedet lavede permanent (til yngre mennesker) mere, men det gjorde de skam, sagde hun. Tror bare ikke, det en helt så klokkeklar trend som i 80’erne og noget man taler helt så meget om.

    • The CityGirl

      16. august 2010 — 12:27

      Nej, jeg havde (og har stadig) det også meget svært ved at sige ordet ‘permanent’ og siger konsekvent til min frisør “få lavet krøller” selvom hun konsekvent kalder det permanent.
      Permanent lyder bare SÅ 80er-kikset….

  5. åh jeg vil gerne se et billede af de krøller! Det hår lyder mega sejt! rodet og rocket, hvad mere kan man ønske sig :)

    Jeg er til krøller og synes det er så leks, når det fungerer for personen, der har det, og det lyder virkelig til du får det til at fungere!

    smider dig lige en mail, for den frisør vil jeg også gerne have adressen og navnet på..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑