The CityGirl

Den Svedglinsende Pige & Apotekeren

Med luftfugtigheden helt i top og overskredet maksimumfart på ny cykel, ræsede jeg gennem København i en konkurrence mellem mig og Tiden. Tiden fik et par forspring ved et par røde lys, men gav den til gengæld baghjul ved at tage alle de gule, og fik lavet rock’n’roll opbremsning foran apoteket og kastet mig ind lige inden de lukkede.

Helt svedig og med über-glinsende ansigt stod jeg og hev efter vejret mens jeg ventede på det blev min tur. Så godt at Lækker Apoteker var på arbejde, men bad lidt til, at jeg ikke skulle ekspederes af ham jf. sved-glinsende fremtoning.
Nr. 198 var mit nummer, som han naturligvis skulle ekspedere. Jättebra!

Og udover at være sved-glinsende havde jeg også pådraget mig en prop i det ene øre, således at jeg samtidig var halvdøv og dermed ikke rigtig kunne høre hvad han sagde. Derfor blev det også en meget mærkelig samtale om p-piller, om hvorvidt de skulle være gratis og hvor meget det koster lægen at udskrive en recept og “hvor langt vi faktisk er nået med det hele!”.

Jeg gik derfra med mine p-piller, men også med en ret overbevisende følelse af, at Lækker Apoteker og jeg nok aldrig kommer til at ske. Dertil var den samtale simpelthen for mærkelig (den del af den jeg kunne høre), og jeg tror bare ikke på, at man kan få et forhold igang efter at have haft så akavet samtale om sådanne ting.

Categories: agurketid, August 2010

Et skridt nærmere ligusterhækken » « Helt og aldeles ansvarsfri

8 Comments

  1. Jeg tror desværre, du har ret… Men ellers har du en (underlig?) fin historie at fortælle børnebørnene: “Hvordan jeg mødte bedstefar? Jo, det var noget med p-piller og sved…” ;)

    • The CityGirl

      17. august 2010 — 12:51

      Ja, måske har det den omvendte effekt! Men det er bare ikke sådan romantisk historie som man gerne vil fortælle børnebørnene; kan ikke forestille mig at den vil holde op med at være underlig… ;-)

  2. I går spiste jeg ostefondue (!) med en ven og hans nye kæreste. De har mødt hinanden på apoteket, hvor hun arbejder som apoteker. Noget med flirt gennem ruden gennem længere tid, og så en dag skulle han købe plaster! Jo, jo, den er god nok, du skal aldrig sige aldrig … og ved du hvad: P-piller … herre gud … det kunne have været hæmoridecreme!

    • ja eller det der grimme salve mod analkløe de sender reklamer for hele tiden ! kors jeg får kvalme hver gang jeg ser den …

    • The CityGirl

      17. august 2010 — 16:53

      Det er sådan lidt breaking news; både at du har spist ostefondue i 2010 (og ikke 1986) og at din ven har mødt kæresten på apoteket ;-)
      Og det var nu ikke pga. produktet p-piller men mere at samtalen var så mærkelig og akavet og ja… bare underlig.. Synes ikke rigtig vores tidligere gnist var der… :-(

  3. Jeg er helt med på det der med ostefondue. Når min søster og jeg skal på skiferie til vinter er eneste kriterie til området, at man kan få ostefondue der.

  4. The CityGirl

    17. august 2010 — 22:20

    Jeg tror virkelig på jer med det der ostefondue – uagtet at jeg aldrig selv har smagt det, men kun hørt om det (eller fravalgt på menuen på skiferie). Men logisk set, så har vi jo været igennem 80erne på alle tænkelige måder de sidste par år, og hvis det skal fortsætte, hvilket vi jo absolut tror på det gør (!), så må de hive noget nyt op af hatten, hvilket virkelig godt kunne være ostefondue.

    Ville personligt gerne se modellerne sidde og spise ostefondue på catwalken; dét ville være stort!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑