The CityGirl

1 bil, 1 motorvej, 2 piger og ingen motor

Det var som om der ikke var nogen af os der ville indrømme det. Vi vidste det godt begge to, men det ville bare være et nederlag hvis nogen nævnte det: Vi burde nok have planlagt turen lidt bedre. I hvert fald have fundet ud af at vi ikke bare var afsted i højsæsonen, men i über-ekstrem-højsæsonen.

Vi havde jo kækt troet, at Sverige bare er noget man kører til, tar der lungt, og holder ind og finder en billig overnatning. Det er tæt på at det ville have været billigere at tage en uge på D’Angleterre i konge-suiten end hvad vi har betalt for mærkelige overnatninger.

Så entusiasmen var svær at finde i morges, da vi vågnede op i verdens dyreste stuga på en campingplads lidt udenfor Torekov. Spørgsmålet var egentlig simpelt; skal vi køre hjem eller skal vi satse og køre sydpå? Alligevel var der ingen af os der ville sige noget. Derfor satte vi os ned på havnen i Torekov og kiggede på overvægtige mennesker og unge drenge bade, mens vi spiste morgenmad i solen.

Derefter tog jeg en beslutning, og proklamerede at nu kørte vi til Ystad! For der var jo faktisk ingen grænser for hvor fantastisk den lød i Turen Går Til.

Efter Båstad ramte vi motorvejen, og jeg gav den lille røde gas. Jeg vidste godt, at den var tungt lastet og derfor langsommere til at accelerere end normalt, men alligevel var det som om den ikke rigtig ville tage fat. Jeg kom ud på motorvejen med 90 km/t og med speederen hamret helt i bund kunne jeg kun se på speedometeret (og mærke) at den bare tabte fart.

Lidt efter var vi nede på 80, og jeg skulle anstrenge mig gevaldigt for ikke at gå i panik. Biologen istemte med at bilen heller ikke lød som den plejede. Faktisk kunne man ikke høre motoren. Vi befandt os naturligvis på et smalt stykke motorvej uden nødspor i en lille bitte bil der bare blev ved med at tabe fart, mens det virkede som om næste afkørsel først var i Danmark.

Endelig kom der en afkørsel, og vi trillede ind på den samtidig med at vi fik motoren tilbage. Vi fandt et sted at holde, og jeg åbnede kølerhjelmen og kiggede ned på motoren. Den var der. Jeg tjekkede olien; den så fin ud – og så vidste jeg ikke hvad jeg ellers kunne tjekke, så jeg ringede til min far.

Han kunne heller ikke hjælpe med noget, andet end at foreslå at det måske lød som om der var bøvl med benzin-tilførslen, og at vi jo nok skulle finde et værksted, hvis vi skulle gøre det rigtige – men påpegede også, at han ikke mente der lige var et Suzuki-værksted der hvor vi var.

Sammen med min far konstaterede vi, at vi skulle køre på de små veje et stykke tid, og hvis bilen virkede ok kunne vi køre ud på motorvejen igen – og ellers måtte vi jo ringe til Falck. Altså dem som jeg stadig ikke er kunde hos.

Der var ikke så meget andet at gøre, og jeg lagde på, mens jeg tænkte “Hvad helvede gør man egentlig hvis bilen bryder sammen i Sverige?!”. Jeg konkluderede at man så måtte ringe til sin far, og dermed få en voksen til at tage over – og ellers bare krydse fingre for at bilen bare havde et sløjt øjeblik.

Så vi kørte ud på de mindre veje og bilen kørte som om intet var hændt. Så tog vi en dyb indånding, krydsede fingre og kørte ud på motorvejen, og den kørte stadig helt super. Faktisk så godt, at vi lå og kørte om kap med alle de store Mercedes’er nærmest hele vejen, og blæste forbi Malmö og ikke lang tid efter stod i Ystad. I regnvejr.

Det tog ikke lang tid at konstatere at alt var optaget i Ystad, og efter at have set på utallige flere kort uden at vide hvad vi så efter, kastede vi det svenske håndklæde i ringen og besluttede at hvis Sverige ikke ville have os, så kunne vi da bare skride.

Så det gjorde vi, og kørte hjem – med motor.

Categories: August 2010, ferie

I [heart] Sweden – det är jo jättekul! » « Sveriges numsehul

4 Comments

  1. Det var da heldigt, at I ikke blev spottet af polisen. Det ligger li’som i ordet “motorvej”, at man ikke må køre uden motor, ikke? ;-)

    I øvrigt skriver du, at du ikke er kunde hos Falck, men kan det ikke være, at du har vejhjælp inkluderet i din bilforsikring? Det er vist ikke så usædvanligt. Det gælder dog formentlig ikke i udlandet som standard, men nu tænker jeg mere generelt og ikke specifikt på denne tur.

    • The CityGirl

      8. august 2010 — 19:38

      Jeg tror polisen ville have haft ondt af os, hvis de havde set os; vi var trods alt ikke i ond tro og troede vitterligt at vi havde en motor ;-)

  2. Du må hellere drible forbi værkstedet så de kan kigge på den lille røde :)

    Hva faen laver alle de svenskere i Sverige siden der er optaget alle steder?

    • The CityGirl

      8. august 2010 — 19:40

      Ja, den lille røde må nok lige forbi et værksted. Lige nu er jeg bare glad for hun står trygt og godt nede på gaden – der bliver hun nok nogle dage inden jeg får taget mig sammen ;-)

      Og jeg ved ikke hvad svenskerne laver i Sverige; åbenbart synes de det er jättekul at holde ferie i eget land… Men altså… de har også et federe land end vi har!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑