Først var det bare en ting jeg gjorde når jeg skulle ud og flyve. Så blev det en ting jeg gjorde når jeg skulle forkæle mig selv herhjemme. Så blev det til flere gange om ugen, og nu er det næsten blevet en hverdagsting.
Jeg ved ikke hvor det kommer fra, men jeg har nu fået opbygget et solidt narkotisk forhold til chips – og ikke bare alle slags, men helt specifikt Pringles Sourcream & Onion. Den chipssmag som jeg aldrig har kunne lide, og faktisk har hadet på lige fod med remoulade og laks. Nu kan jeg ikke få nok, og jeg er begyndt at blive bekymret for mig selv, for det er ret sært at kvinden der aldrig rigtig har spist chips pludselig er gået seriøst ombord i det.
Og jeg synes det er betænkeligt, at jeg i virkeligheden mere går i 7Eleven for at købe Pringles end for at købe smøger – og at jeg næsten kan bryde ud i sang foran chipshylden, når jeg ser mit narko:
28. juli 2010 — 00:44
haha, jeg har et farligt afhængighedsforhold til salt ‘n pepper varianten… Er dog kommet ud på den anden side af rehab, så det er ved at være længe siden grønthandleren sidst har haft besøg af mig :)
28. juli 2010 — 11:04
Så man kan godt komme ud af afhængigheden?! Fandme godt at høre, for det bliver lidt dyrt i længden når man altid lige skal have en gang sourcream & onion med ud af butikken ;-)
28. juli 2010 — 02:19
uhm pringels.. nu får jeg lyst til chips.
28. juli 2010 — 11:05
Undskyld… måtte bare ud med det…
28. juli 2010 — 13:24
det er okay.. skulle i seng på det tidspunkt alligevel ;) men kiggede på dem i dag.. men stod imod. Jeg er stadig i tvivl om hvordan jeg klarede den
29. juli 2010 — 13:37
Sejt at du stod imod! Bliv ved med at være stærk! Hvis du først har købt én gang er der ingen vej tilbage…
28. juli 2010 — 23:17
Hmm, da jeg læste den overskrift hurtigt første gang, læste jeg “Once you poop you cant stop”..
29. juli 2010 — 13:37
Hvilket i visse tilfælde vel også kan være rigtigt…..