The CityGirl

Testosteron-regn

Det kan godt være at der var nogle gode dage med sol i sidste uge, og det kan også godt være at weekenden var solrig indtil verdens vådeste regnvejr skyllede indover landet. Og det kan også godt være, at jeg har glemt et par andre sol-dage, men når jeg ser på bundlinien, og det er jo altid den der er vigtigst, så synes jeg at vejret har været overvejende skod indtil videre i år.

Og når man på sådan en juni-dag som idag, tænker mere på at komme hjem på og lune sig på sofaen end at være social og ude, så er tingene jo heller ikke som de plejer at være.
Og mens jeg sidder og kigger ud af vinduet, hvor der ganske vist er ophold i regnen lige nu, kan jeg ikke lade være med at tænke, at regn faktisk ikke er så meget anderledes end mænd – hvorefter man tænker, at det så må være fordi regnen er fyldt med testosteron, at ens hår får en mærkelig konsistens efter at have været ude i det…

Men regn er bare sådan en belastende ego-tripper, der selvcentreret vader ind på den her braldrende “Her kommer jeg”-måde, og er pisseligeglad med om vi andre gerne vil have lette sommerkjoler på, og forsøge at få lidt farve på de blå stænger, og i stedet tvinger os ned i gummistøvler og praktisk usexet tøj. Altså med mindre man bliver fanget i det, i sin lette sommerkjole, og så bagefter kan stå og ligne en druknet mus – også lang tid efter regnen er skredet igen. Lidt ligesom mænd.

For på samme måde kan mænd jo også komme og invadere ens liv, på deres ego-tripper, braldrende “Her kommer jeg”-måde, og på deres egen selvcentrerede måde mase et forhold ned over en, indtil de får en ny fix idé og efterlader ens hjem med et par tomme pizzabakker, et plettet lagen (og måske en plettet sofa) og brættet på toilettet slået op.

Jeg kan ikke lide regn, men jeg kan meget godt lide mænd – dog trænger de altså nogle gange til lige at køle deres egotrip ned i regnen. Altså med mindre der rent faktisk er testosteron i regnen, for så bør de holde sig ude af den.

Categories: mænd, vejr

Klatten skal ind imellem stængerne » « Jeg må have været fuld…

3 Comments

  1. Mænd er ALDRIG ligeglade med letter sommerkjoler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑