The CityGirl

Søges: Kjole og mand

Jeg har ikke tid til at tænke over hvor latterlig åndssvag Mr. Date opfører sig, så det er det jeg gør. Sporadisk, mens jeg scannede hver eneste potentielle kjole-butik ned ad Købmagergade, og hele tiden, mens jeg scannede hele Illum. Jeg fandt hverken kjole eller svar på Mr. Date.

Og det er jo ikke fordi han selv kaster lys over sagen med sin forstads-tavshed. Jeg tager det som et tegn på at vi ikke dater mere, men derfor synes jeg stadig det er en kende absurd, og rimelig barnligt.

For jeg troede lidt, at hvis man gav sig i kast med det der fucking online dating, så var man bare en smule ude ovre spillene, kostbarheden og alt det andet vanvid. Fordi man vel gerne vil have en kæreste, eller som minimum date nogen.

Åbenbart så er mændene lige åndssvage online som IRL, og så tror jeg faktisk jeg foretrækker dem IRL – for der kysser og knalder man i det mindste; så får man lidt mere ud af det end bare fartbøder på Strandvejen.

Og mens jeg sidder kjoleløs, Mr. Date-løs og med det sædvanlige søvnunderskud på størrelse med Afrika (primært udmøntet i 2 x meget sorte rande under øjnene og attentionspan på 1,5 guldfisk), tænker jeg lidt på kjoler og lidt på mænd. Uden at finde svar på noget af det.

Jeg tænker, at mændene i mit liv faktisk alle været ude på et decideret skråplan. De mænd der har sat deres aftryk har jo været en endeløs række af slemme drenge, egoistiske mænd, gifte mænd, midtlivskrise-mænd, røvhuller og idioter. Og så tænker jeg, at måske man ikke kan komme væk fra skråplanet, hvis man har raget rundt derude i ti år? Når man først er gået ud af døren og over på den fucked up side, så kan man måske slet ikke komme tilbage.

Så skal man måske bare forlige sig med sin skæbne, og bare beslutte om man skal gå tilbage til en fuser, eller kaste sig ud i en ny åndssvag mand.
Lige nu har jeg bare mest lyst til slå kjoler og mænd sammen, og sige, at den mand der tropper op med den rigtige kjole vinder. Kunne være ret praktisk at få kjole og mand på samme tid. Også selvom manden måske er åndssvag.

Categories: dating, mænd

Og mens vi hader mænd… » « Et glow af panik

3 Comments

  1. little miss phoenix

    17. juni 2010 — 22:25

    HØRT!!!

  2. Ahhhh, hvor lyder det hele deprimerende. Det findes altså masser af mænd på nettet med en ordentlig moral, empati, intelligens og et trygt tilknytningsmønster.

    Du skal ikke lade dig slå ud. Fortsæt jagten. God weekend.

  3. Mht kjoler kom jeg lige i tanke om lagersalg i Kudibal: http://www.facebook.com/pages/Kudibal/119804948033849

    eller evt her: http://www.denckerdeluxe.dk/m13/Kudibal/index.html?osCsid=9651598a98deb1dde8a4bb2f92c5c5bb

    Der kunne måske være en kjole til bryllup

    Mht mænd: Tjaeh…Når jeg tænker tilbage kan jeg måske godt forstå, at jeg var single så længe med den slags mænd jeg blev ved med at rende ind i. Måske er det bare statistik og stædighed: Hvis man bare bliver ved, så lykkes det på et tidspunkt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑