…og officielt igår aftes erklærede, at vi nu er gået i kloster, overvejede vi også lige at oprette endnu en dating profil inde på det sted, hvor en veninde indtrængende sagde “Jeg ville ønske du ville oprette en profil derinde; de er meget mere normale….” – så jeg kiggede på det, men orkede ikke alligevel.
For hvorfor oprette flere profiler, når mændene alligevel bare er nogle spassere? Så jeg undlod, og tænkte, at jeg nok hellere måtte tage beslutningen en dag, hvor jeg ikke havde lyst til at slå mænd ihjel.

Lysten til at være mere end uvenlig overfor mænd, var stadig ikke forsvundet i morges. Måske fordi jeg om muligt havde et endnu større søvnunderskud imorges end da jeg gik i seng igår. For når man sover til lyden af det der lyder som en heavy metal festival (når jeg finder ud af hvilken baggård den koncert var i, og hvem der larmede så meget, så falder der brænde ned!), så føler man sig ikke just veludhvilet når vækkeuret ringer.
Og midt i al min træthed, startede Praktikanten kækt dagen ud med at undre sig over, hvorfor jeg var på arbejde, når nu jeg var gået i kloster, jf. den seneste statusopdatering om mit liv. Intet snappy comeback herfra; det eneste jeg fik ud var et “Øhhh….? Nårh! Tjae…..”

Senere på dagen var Praktikanten stadig kæk, og jeg var stadig træt – men nu var hendes mission åbenbart at få mig ud af det der kloster og føre mig sammen med min drømmemand. Som angiveligt skulle være en af de 17 fodboldspillere der skulle feste hos hende i aften.

Jeg indrømmer at jeg virkelig godt kunne bruge at drikke mig lidt ned, men omvendt er jeg også bare virkelig virkelig træt – og jeg hader jo også stadig lidt mænd idag. Så måske er det ikke den rette dag at møde drømmemanden på, når man allerede inden man møder ham, hader ham. Bare fordi han er mand.
På den anden side, hvis han virkelig er drømmemanden, så ser han vel igennem fingre med, at jeg lige hader ham lidt til at starte med – for kærlighed overvinder jo alt, siges der.