The CityGirl

Knald på synapserne

Jeg er med Biologen i sommerhus, og man kan godt mærke at der er lidt for meget knald på synapserne med al den friske luft. Faktisk er det vel direkte usundt for os at opholde os direkte i naturen med adgang til så meget ilt. Derfor overvejede vi også en kort overgang at supplere smøgerne med at tænde bilen og sætte den i tomgang, så vi kunne få lidt by-luft til at få os ned på jorden igen.

Det skete ikke, og i stedet har vi rullet rundt af grin over at komme til at sige tang-stenis i stedet for stang-tennis (som i øvrigt er en meget undervurderet sportsgren!). Niveauet har enten været meget lavt eller meget højt heroppe – men uanset hvad, så har vi formået at få solskoldninger, få ondt i armen af stang-tennis tang-stennis og blevet helt gode til at lave mojitos.

Og så er det bare virkelig rart at man har været forudseende og taget fri både mandag og tirsdag, så man kan få testet hvilken mynte der gør sig bedst i en mojito; schweizisk mynte, den trætte fra købmanden eller den ude fra haven (som min mor hårdnakket påstår er en oregano…).

Categories: sommerhus

Det er dejligt, men svært og vådt… » « Farvel Herman (Fidel)!

4 Comments

  1. haha, hvor længe har din mor røget, hvis hendes smagsløg ikke længere kan kende forskel på mynte og oregano? :D

    • The CityGirl

      7. juni 2010 — 12:27

      Min mor mener bare at have endnu mere tjek på tingene end os; så da jeg talte i telefon med hende afviste hun blankt at der kunne stå en mynte ude i haven, og at der kun stod oregano. Det hjalp ikke at vi sagde at vi nok ville kunne have smagt forskel; hun var helt sikker på at hun i hvert fald ikke havde nogen mynte stående i haven! ;-)

  2. Glæder mig at I laver Mojitos med frisk urt – osse selv om at I evt. har fremstillet dem med Oregano. Bare tanken om… LOL! Men det viser i hvert fald vilje, og det’ det det handler om. Vilje!

    De der “breezer-kultur Mojitos” og færdigblandinger etc., Det’ et stort svindelnummer.

    PS: Nu brugte I forhåbentlig osse frisk lime? ;-)

    • The CityGirl

      8. juni 2010 — 19:05

      I min verden er kan drinks og cocktails kun laves med de rigtige råvarer – det gælder både cosmos, mojitos og alle de andre!

      (Og det var ikke oregano – kender sgu smagen af mine mojitos! ;-))

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑