The CityGirl

Fucking Nordsjælland!

Jeg vidste bare at det var en dårlig idé at date forstæderne, og at jeg burde holde mig til det jeg kender. For mens jeg intet hører fra Mr. Date, har jeg nu fået fint, fint brev fra Nordsjællands Politi. De har været så flinke at tage et lidet flatterende billede af mig, samtidig med at de påstår, at jeg har kørt for stærkt.

Kontroltidspunkt: Tirsdag den 1. juni 2010 kl. 20.36
Sted: Strandvejen, ud for fortet ved akvariet, 2920 Charlottenlund
Politikreds: Nordsjælland

Køretøjets hastighed blev målt til 61 km/t. Da usikkerheden for målinger til og med 100 km/t højst er +/- 3 km/t og over 100 km/t højst er 3%, har hastigheden været mindst 58 km/t, højst tilladte hastighed er 50 km/t. Den procentvise overskridelse er 16%.

Det var jo den aften, hvor jeg overvandt angst og hysteri, og kørte ud i forstæderne – uden at blive kysset. Og jeg er da glad for at nogen i fucking Nordsjælland syntes at den aften skulle foreviges (og endda med billede), så vi ikke glemmer den. Det kunne vi jo godt komme til, eftersom der jo ikke skete særlig meget.

Categories: københavn

It’s vintage, darling! » « Substitution af mand II

11 Comments

  1. Trøst dig med at dine penge går lige i den tomme statskasse, prøv at se om du kan trække det fra som ulandsbistand.

    • The CityGirl

      13. juni 2010 — 22:29

      JA! Så har jeg givet mit bidrag til Genopretningsplanen – så når de kommer og vil have flere penge, viser jeg bare det flatterende billede ;-)

  2. Men ingen klip i kortet da. Optur!

    • The CityGirl

      13. juni 2010 — 22:29

      Okay, ja.. i forhold til klip i kortet… Men ligefrem optur? Jeg ved ikke helt….

      • Kom nu – find din indre hippie: HalvFYLDT glas og alt det der ikke. Jeg har også hørt at der ikke findes dårligt vejr, kun forkerte klæder. Vil du have mere af samme skuffe?

        Hvad kostede det egentlig?

        • The CityGirl

          13. juni 2010 — 23:21

          Tror ikke jeg har en indre hippie…. Kom endelig med flere af dem, for jeg kender vist ikke andre ;-)

          Det kostede 500 dask…

          • 500 kroner – så har det da været en god forretning at tage til Nordsjælland. Tænk på, at man ikke har parkeringsvagter på gaderne herude, så du har faktisk sparet en 10’er i forhold til, hvis Mr. Date havde boet i København. :o)

  3. Hvis det ligefrem kostede penge at være på den date, er Mr. Date så ikke blevet til Mr.Callboy….?

    Og hvis det ikke blev til andet end snak, er der så ikke tale om et groft tilfælde af falsk varebetegnelse….?

    Og burde du så ikke få dine penge refunderet….?

    • The CityGirl

      13. juni 2010 — 23:22

      Du siger noget…. Skal jeg så bare udfylde hans navn og adresse i det jeg skal udfylde til politiet, så de sender opkrævningen til ham?

      • Ja det vil jeg mene! Så kan han betragte det som et venligt udfyldt evalueringsskema, og din mening om hans såkaldte “service” :-)

  4. Nåhr, hvor fesent er det lige for en lovovertrædelse? 8 km for meget i timen! Gab, hvor må nogen kede sig…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑