The CityGirl

For eksperimentets skyld

Jeg har svært ved at svinge mig op til der der dating-halløj; måske fordi jeg lidt hader mænd, måske fordi jeg ikke er desperat nok. Jeg ved det ikke. Det er jo ikke fordi jeg ikke er nysgerrig, så jeg har da været inde og kigge listerne igennem, og lige så lidt jeg ved om hvad jeg vil have, lige så meget ved jeg om hvad jeg IKKE vil have.

Det er mærkeligt som man kan starte ud, næsten uden kriterier, og som man bladrer igennem kataloget af mænd, bliver man pludselig bevidst om kriterier man ikke troede man havde.

Så jeg har nu fundet ud af, at jeg ikke vil have:
– Mænd med overskæg (hvornår har det nogensinde været sexet?!)
– Mænd med stram sideskilning (hvornår har det nogensinde været sexet?!)
– Mænd der ikke kan lave afsnit i deres tekst (klumper med ord indbyder ikke til læsning)
– Mænd med børn (mig som papmor? Nej, vel?)
– Gamle mænd (så desperat er jeg ikke blevet)
– For unge mænd (så desperat er jeg ikke blevet)
– Mænd der skriver de er sexede (du bliver ikke sexet bare fordi du kalder dig det!)
– Mænd der har profilnavn som kendte seriemordere (tegn på at de enten er meget uintelligente eller psykopatiske)
– Mænd der ikke har billede på deres profil (com’on! Du er jo heller ikke usynlig når du går i byen!)

Til gengæld synes jeg det er ret sejt at kalde sig TangoLover når man er 62 og fra Sverige. Jeg ved ikke helt hvorfor…. – omvendt synes jeg det er lidt creepy at der er en eller anden 48-årig med lidt for meget tandblegning der bliver ved med at besøge min profil. Gamle desperate mænd med alt for hvide tænder er så heller ikke det jeg søger.

Så igår var der en der så meget sød ud, som tilføjede mig som favorit – men da jeg læste hans profil blev jeg lidt angst; manden er hjerneforsker/psykolog, og det første jeg tænkte var “Leder han efter en case??”. Det kan godt være at de også gerne vil have en kæreste, men jeg kan sgu da ikke date sådan en?! Man vil jo konstant være bange for at man er en del af et psykologisk eksperiment og at han bare sidder og laver en psykologisk profil på en.

Men Mac-Pigen var hård, så hun tvang mig til at tilføje ham som favorit også – bare for eksperimentets skyld.

Categories: dating

Er det en abe?! » « Og mens vi hader mænd… II

4 Comments

  1. Ej det lyder spændende med sådan noget favorit-flirt. Må være den virkelig mest defensive måde af flirte på? Ret sødt faktisk :)

  2. Må jeg gætte på, at du er hoppet på elitedating. Ham psyko/hjernekirurg virker bekendt.. :) Ikke at jeg har været der, men kan huske jeg tænkte det samme som dig :)
    Har stadig ikke helt forstået det der favorittilføjelser? Men det er måske god stil i datingverdenen? Bør man tilføje dem der har tilføjet én, lidt for at indikere at man synes hinanden er flotte..?

    TM.

    • The CityGirl

      23. juni 2010 — 14:59

      Jeg fatter det jo heller ikke helt – prøver bare at gøre et eller andet derinde, så jeg tænker nok lidt det samme som dig; at hvis de ser ok ud, og har skrevet noget ok, kan jeg da godt lige tilføje dem ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑