The CityGirl

Er det en abe?!

Mens resten af Familien Danmark har stået og prøvet at få gang i bålene og sende nogle hekse til Bloksbjerg, har jeg virkelig nydt at være single og børnefri, og dermed fuldstændig fri for forpligtelser i aften, der som minimum ville have inkluderet et bål, en heks og uldne sweatre.

I stedet har jeg for første gang i lange tider holdt en regulær fri-aften, hvor alt hvad jeg har lavet ikke har været arbejde eller overspringshandlinger. Ingen dårlig samvittighed over faretruende deadlines, ingen dårlig samvittighed over overspringshandlinger og ingen dårlig samvittighed over ikke at kunne præstere på kommando. Det er næsten ligesom at blive student (hvilket i år er fucking 10 år siden! Nogen må jo have regnet forkert…), bortset fra man slipper for studenterfesterne til den lyse morgen med alt for mange små grå.

Og så kan man for en gangs skyld bare bruge sin aften på at småsove i sofaen til nyheder og krimi-serier, forsøge at aftale ferie med Kat, og så se lidt nærmere på det seneste online dating-helvede jeg er blevet tvunget ud i.

Selvom jeg naturligvis er dybt skeptisk og lægger en arms afstand til det, kan jeg omvendt heller ikke lade være med at være lidt fornærmet over, at jeg ikke har hørt mere fra ham hjerneforsker-psykologen. Nu havde han jo tilføjet mig, og så tilføjede han mig, og burde han så ikke tage det næste skridt?

Så mens jeg sidder og venter på at høre fra ham (for jeg skal altså ikke egenhændigt kaste mig ud i sådan en, som måske bare mangler en case), har jeg siddet og kigget på de andre profiler derinde. Og jeg må indrømme, at jeg ikke er særlig imponeret, og forstår slet ikke hvorfor mænd skriver som de gør i deres profiltekster eller lægger de billeder på af dem selv som de gør – eller slet ikke lægger profilbilleder på.

Som eksempelvis smådyrsdyrelægen, som har et billede af sig selv der undersøger en abe. Jeg tror ikke det bliver ham og jeg.
Kald mig bare overfladisk, men man bliver jo nødt til at sortere på et eller andet, og det kunne jo meget vel være abe-billeder, følsomme mænd der taler om solnedgange og søndag formiddage – og så dem der maler abstrakte olie-malerier, ikke at forglemme.

Categories: dating

Der er kun én hue og den er rød! » « For eksperimentets skyld

11 Comments

  1. Ikke overfladisk! Kunne evt udstikke lidt ekstra frasorteringsforslag:
    mænd:
    der skriver digte
    som søger (k)ærlig kvinde (TÆNK, at der virkelig er nogle, der skriver det!)
    der bor hos mor
    der har alt for mange katte
    som synes Celine Dion er top-dejlig musik
    der former skægget i smalle linjer rundt i ansigtet (også bare tanken om hvor længe de helt sikkert må stå foran spejlet og lave det!).

    Men alligevel – en abe er da federe end at han står med en and, en ugle, en snegl eller andre af de nedern dyr, vi kan byde på i Nordeuropa…

  2. Ind i mellem tænker jeg, at fidusen ved at mænd og kvinder møder hinanden i byen når de er fulde er, at de så lidt lettere kan overse at de ikke passer særlig godt sammen og ikke kan finde ud af at kommunikere.

  3. Jeg tror det er et kikset forsøg på at fremstille sig selv som the nature-lover. Har du ikke lagt mærke til hvor mange mænd, der har lagt billeder ud af sig selv på ski, på et bjerg, i en ørken og som kronen på værket: et billede hvor de klapper et eksotisk dyr (en abe(!), en tiger, en elefant etc.) Så så man lige mig som eventyrlysten, frisk mand i midt 30’erne med med appetit på livet. Mmh – ja men til dagligt arbejder du i en bank og det blodfattige look kan ikke jages væk af en abe i solnedgangen.
    /Helle

    • The CityGirl

      27. juni 2010 — 21:42

      Jo, og det er jo præcis det jeg tænker. Man kan jo bare ikke være sådan en frisker-fyr, når man har sådan et blodfattigt look. Jeg gi’r ét point for forsøget!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑