The CityGirl

Breaking News: Hårsprayen er død!

Hvis vi kan blive ved med at trave rundt i den der hval i Vejle (obduktionen viser iøvrigt at det er en han…), så kan mine historier om produkter til håret være MINDST lige så spændende!

For det er nu engang det der har været det mest ophidsende for mig idag. Arbejdet er gået i sommer-mode, og jeg forudser en meget lang sommer, hvor vi bliver nødt til at tage et TP, eller noget andet i den dur, med på arbejde for at få tiden til at gå.
For man kan vel ikke bruge alle dage på at være lige ved at købe hele H&M kataloget, og så lukke ned lige i sidste øjeblik, for derefter at spise frokost, og så tilbage på pinden og være lige ved at bestille 117 rejser, bare fordi en gammel klassekammerat foreslår ferie, og man er en svag sjæl med et Visa-kort.

For pludselig kunne jeg jo godt se mig selv en lille uge et trashy sol-sted som Ibiza eller Kreta og bare ligge i solen om dagen og drikke sig stiv om aftenen, sammen med min gamle klassekammerat. Men Visa-kortet blev i tasken, for jeg kunne ikke bestemme mig – og så hurtig er jeg alligevel ikke på en mandag, når man er gået helt ned i sommer-gear.

Så i stedet for flybilletter og billigt tøj, købte jeg dyre hårprodukter – for man skal jo løbe tør for det hele samtidig, og helst en weekend, så man skal starte ugen med en dårlig hårdag. Og efter at have afprøvet mit hår uden produkter igennem en hel dag, kan jeg roligt konkludere at det overhovedet ikke fungerer! (For at sige det på den pæne måde…)

Så nu har jeg både volume-spray, saltvandsspray og spray-voks i huset igen, og ja, jeg elsker dig stadig, Paul Mitchell!
Det bliver en fest imorgen! I hvert fald i mit hår…

Categories: agurketid

Og mens vi hader mænd… II » « Breaking News: Hvalen er død

4 Comments

  1. Jeg elsker også Paul <3

  2. Med fare for, at spørgsmålet allerede har været på banen og efterfølgende blevet arkiveret lodret utallige gange – hvad arbejder du egentlig med? Ja, jeg er forholdsvis ny læser og derfor ikke helt med på beatet. Endnu.

    • The CityGirl

      22. juni 2010 — 15:36

      Spørgsmålet har faktisk aldrig rigtig været på banen – i hvert fald ikke direkte her på bloggen. Men da det ikke er noget jeg vil fortælle, må jeg arkivere dit spørgsmål lodret ;-)

      Men velkommen til! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑