The CityGirl

Skattejagt på gefühlen

Jeg troede, at jeg havde styr på det – for det tror jeg jo altid jeg har, indtil det modsatte er bevist. Så derfor troppede jeg op hos frisøren 10.30, for så havde jeg jo masser af tid til efterfølgende at kigge kort og finde vej til min mosters fødselsdag i Nordsjælland, og ikke mindst køre derop.

Klokken 10.45 var der stadig ikke kommet en saks i mit hår, og jeg begyndte at blive utålmodig – men jeg elsker min frisør, og kunne ikke få mig selv til at skynde på hende.
Endelig endelig endelig blev det min tur, og jeg blev klippet og tørret og stylet efter alle kunstens regler, og 11.50 gik jeg ud derfra. Lidt stress, men kun lidt. Synes stadig jeg havde god tid; skulle jo først være til fødselsdag kl. 13. Så et hurtigt smut i Netto og købe fornødenheder til aftenens Melodi Grand Prix finale med Biologen.

12.10 kom jeg hjem, og kiggede på det Krakkort jeg havde lånt af mine forældre, og 12.11 fandt jeg ud af, at det kort heller ikke duede, da det ikke rakte så langt. Panisk ringede jeg til min far for at få kørselsdirektioner, og brokke mig over skod kort jeg ikke kunne bruge.

– Du skal bare dreje af til venstre, og så dreje af ved købmanden, forbi kirken, ud af byen og så til højre. Og tag lige mit kort med. Jeg vil gerne have det tilbage, lød beskeden. (Ja, du skal nok få dit skide kort tilbage – det er jo også virkelig brugbart!)

12.20 sad jeg i bilen og var på vej ud af byen – og ud af Krakkortet. Og mens jeg lå og havde en gennemsnitsfart på mellem 130 og 140, tænkte jeg lidt, at jeg ikke rigtig dur til at køre steder hen, hvor der ikke er rigtige direktioner og holdepunkter. Alle vejene ligner jo hinanden deroppe, med ens marker og ens vejsving, og om man er i den ene eller den anden by er underordnet, man kan jo alligevel ikke se forskel.

Jeg er mere til at kørselsdirektioner som er til at forstå, som “Drej til højre ved 7Eleven” og “Lige ud forbi Nørreport” – ikke så meget til “Så har du søen på venstre hånd og en mark på højre”.

På mirakuløs vis formåede jeg kun at komme 5 minutter for sent, og formåede at køre den direkte vej, uden at køre forkert en eneste gang. Det tog jeg så revanche for da jeg skulle hjem, og må have misset en mark eller en sø, så det var ad meget snirklede veje jeg ramte motorvejen.

Men hjem kom jeg, efter en hyggelig dag i familiens skød, selvom der kom en del afsløringer på bordet, og jeg nu ved, at min far både har kørt et hjortekid ihjel og engang fået frakendt kørekortet i Sverige (og man tænker lidt, hvad der ellers gemmer sig af småkriminelle lig i skabet…), – og er nu parat til at modtage Biologen med cosmos og Sommersby. Og så skal vi heppe på Serbien, som jo klart må vinde i aften!

Categories: familie

De græske trin » « Våd i trussen

1 Comment

  1. Jeg har vist spurgt om det før, men er der ikke noget med at der er GPS i din iPhone?

    Hled & Lykke med serbien. Jeg har lidt svært ved at blive turned-on i år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑