Det er meget muligt, at jeg slet ikke har tid til at rende rundt og date de der mænd, eller overhovedet bruge tid på at se på dem, men en pige har altså brug for at et break fra det voksne og arbejdsomme liv i ny og næ. Og efter det er gået op for mig, at jeg har fået substitueret de der mænd så meget, at det har sat sig på røven, så alle mine jeans nu er i kategorien ‘skinny jeans’ når de sidder på mig, blev jeg nødt til at gøre noget.

Mr. Date blev jo ved med at skrive, og han blev ved med at lyde interesseret – han husker sågar ting jeg har sagt tidligere, og da han igår åbenbart slet ikke kunne lade være med at blive ved med at skrive til mig, selvom han var sammen med en ven (stakkels ven…) satte jeg ind med kvindelist.

Jeg kunne selvfølgelig godt bare selv have skåret igennem og ledet og fordelt slaget, men det ville kollidere lidt med det billede jeg prøver at tegne af mig selv, som uskyldig og fejlfri kvinde. Så ved hjælp af kvindelist, og uskyldige, lette sms’er fik jeg ham til at sætte handling bag ordene om at han gerne vil se mig igen snart.

Pludselig blev han helt handlekraftig og foreslog at vi skulle mødes på tirsdag – og så kunne jeg jo dårligt sige nej, selvom tirsdag faktisk passer mig ret dårligt. Så jeg takkede ja til date tirsdag, og gik direkte i tøj-panik.
For ligner jeg måske en der har haft tid til at vaske tøj de sidste uger? Ligner jeg måske ikke mere en som render rundt i gamle slidte jeans (som pludselig sidder lidt stramt…), og med rander under øjnene, fordi søvn er overvurderet?

Heldigvis trådte Mac-Pigen til, og tilbød at jeg kunne komme forbi idag og låne hendes vaskemaskine* – altså samtidig med at jeg lige skal mødes til Romantikeren og selvfølgelig også lige få lavet noget af det der altid nærværende arbejde. Søndag er den dag på ugen der indeholder 48 timer, ikk?

*Jeg vasker ikke på vaskeri; det går ALTID galt for mig, ved at vaskemaskinen bryder sammen på en eller anden måde når jeg er i nærheden. Vaskeri er ikke længere en mulighed i mit liv!