The CityGirl

Farvel bror, det var rart at kende dig

Jeg talte med min bror idag – og det var vel første gang i omkring tusind år. Til mit eget meget vage forsvar, så havde jeg faktisk tænkt på at ringe til ham den sidste uges tid. Men var ligesom kommet fra det hver gang.

Idag lykkedes det os så at tale sammen (efter en del ubesvarede opkald begge veje), og man véd bare at der er gået for lang tid imellem man taler sammen, når man dels selv kan berette om et par store ting som er sket, og han åbenbart er ved at købe et hus i forstæderne. Så ved man at man ikke har talt sammen i rigtig lang tid – og for lang tid.

Men det var rart at tale med brormand igen – også selvom han afbrød samtalen da jeg skulle til at fortælle om Mr. Date. Så kunne jeg  ikke lade være med at blive lidt lillesøster-fornærmet, også selvom grunden var arbejde, og jeg jo selv sad og sludrede i min arbejdstid og burde lave andet, som eksempelvis arbejde.

Og midt i min lillesøster-fornærmethed kunne jeg ikke lade være med at tænke over, hvor trist jeg egentlig synes det er at han flytter fra byen. Ikke fordi jeg ikke er glad på deres vegne over at de har fundet et hus de gerne vil have, men fordi jeg tænker, at så kommer der jo sikkert til at gå endnu længere tid imellem vi ses. I forvejen er vi jo røvdårlige til at ses selvom vi bor en spytklat fra hinanden, og det var jo ikke fordi frekvensen blev sat op da han blev far – så det kan da kun blive værre når vi kommer til at bo længere fra hinanden.

Men måske ændrer tiderne sig bare, og jeg må finde andre at se actionfilmene med i biffen. Jeg vil jo bare helst se dem med ham, men måske har de også biografer derude i forstæderne, og måske jeg bliver inviteret på burger&bif derude nu.

Det vil bare ikke helt være det samme, og jeg havde ærlig talt haft højere tanker om min bror, og ikke troet at han ville være den første af os to der blev voksen og flyttede ud.

Categories: familie

Forelskede kvinder » « Kartoffelmos med skyld på

5 Comments

  1. Om der er biograder i forstæderne kommer helt an på, hvilken forstad man vælger. Nogle har og nogle har ikke. Og en af dem har en drive-in-biograf. :)

    P.S. Får vi ikke historien bag det, du skriver i facebook-vinduet ude til venstre om brandsår og flashning? Det ligner da ikke dig at skrive sådan noget uden at fortælle resten af historien. ;-)

  2. iiiih altså Dunderklumpen :-) Jeg havde historien på kassettebånd, som jeg hørte rigtig rigtig meget – jeg har faktisk aldrig set den som film, men jeg kan se, at det var det helt samme på bånd, som det klip der. Det er bare så uhyggeligt, når ham der (kan ikke huske, hvad han hedder) kommer og siger: ‘Det er MINE penge, det er MINE penge’… Total nostalgi!

    • The CityGirl

      28. maj 2010 — 22:17

      Yes, jeg havde den også på kassette bånd, og det er også mest derfra jeg kender den. Dog har jeg set den et par gange, men det er mest bare lydsporet der har min kærlighed ;-)
      (Og nu er jeg blevet helt tosset med ovenstående klip; kaniner der er høje på drugs holder maks!)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑