The CityGirl

Xanadu-uuuu

Selvom det regnede da jeg gik hjem, og selvom jeg forgæves forsøgte at købe mig ud af håndvask-problemet (man kan jo altid bruge flere bluser, selvom de er ens…), og selvom det ikke var Lækker, Flyvende Apoteker der ekspederede mig da jeg var inde og købe solcreme, så dansede jeg næsten hele vejen hjem i regnen.

A place where nobody dared to go
The love that we came to know
They call it Xanadu
(It takes your breath and it’ll leave you blind)

Og det er bare så forkert at stå og smile på Nørrebrogade i regnvejr, og have lyst til at bryde ud i sang og lidt dans – og specielt den sang. Men jeg indrømmer, at jeg faktisk godt kan lide den, for jeg har jo et blødt punkt for 80er-pop. Og når verdens sejeste, og måske også lækreste kvinde lige pludselig udgiver den, så bliver den altså lige lidt mere legitim – om ikke andet så ved man, at man ikke er alene om at elske sådan noget musik.

And now, open your eyes and see
What we have made is real
We are in Xanadu
(A dream of it,we offer you)

For det er jo godt at cykle til; jeg nærmest fløj henover Dronning Louises Bro, mens jeg undertrykte et “Xanaduuu-uuuu”, for det er bare lidt upassende at udbryde midt i myldretiden. Så i stedet har jeg hørt den næsten hele aftenen, mens jeg har pakket, så det er forblevet mellem husets fire vægge (og mine naboer). For det er sådan noget man skal holde for sig selv.

Det er over-sharing og TMI, ligesom når kærestepar får simultan-orgasmer over hinanden på Facebook, eller når ens kollega fortæller upassende sexhistorier, eller når folk bare gang på gang viser at de mangler et socialt filter (ingen nævnt ingen glemt!).

A million lights are dancing
And there you are, a shooting star
An everlasting world and you’re here with me
Eternally

Xanadu–Xanadu (now we are here)
In Xanadu(Xanadu)
Xanadu–Xanadu (now we are here)
In Xanadu
[…]

Og mens jeg undlader at overshare, synger jeg “Xanadu-uuu”, og triumferer over at kufferten er lukket – endda uden vold.

Categories: ferie

De store dilemmaer » « Pak rigeligt med væsker!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑