The CityGirl

Pak rigeligt med væsker!

Jeg ved ikke om det bare er fordi jeg er blond, eller om der rent faktisk er noget om snakken. Men jeg har haft lidt svært ved ugedagene i denne uge – og jeg har 2. Påskedag mistænkt for at fucke min tidsregning op.
Ikke noget ondt ord om 2. Påskedag – jeg elsker at få en ekstra søndag, men min hjerne har bare svært ved at forstå det hele, når ugen starter på en tirsdag. Derfor har jeg i denne uge gået rundt og troet at dagene var nogle andre, og konstant måtte tjekke op på fakta i kalenderen – og jeg har taget fejl ni ud af ti gange.

Idag er det torsdag. T-O-R-S-D-A-G. Torsdag d. 8. april. Efter torsdag kommer fredag, og fredag d. 9. april er dagen hvor jeg skal til Nice med Oraklet. Så i en uge hvor man den ene dag føler sig for sent på den, og den næste føler man har rigeligt med tid, er jeg glad for at jeg i trods over at have hældt kold kaffe ud over mig selv og mit køkken 2. Påskedag, faktisk stod rigtigt op den dag, og fik vasket tøj. Så mangler jeg bare at finde ud af hvordan jeg når at håndvaske to bluser efter arbejde og få dem til at tørre så de kan pakkes ned i en kuffert samme aften. Jeg tror vi er ude i noget med en radiator og en hårtørrer…

Og netop pakkespørgsmålet kom op idag, hvor Oraklet vist ville rejse let og kun med håndbagage. Faktisk forstod jeg slet ikke hendes spørgsmål, så jeg svarede bare at jeg checker bagage ind, for gør man ikke altid det nu om dage? Efter de der åndssvage væske-regler, er det jo blevet umuligt for en pige med respekt for sig selv, og sit udseende, at holde sig til hvad der kan være i de der små idiotiske plastikposer. Der er jo ikke plads til både diverse cremer, shampoo, balsam, en milliard hår-produkter, diverse makeup plus alt det løse.
De har jo ikke tænkt på rigtige mennesker da de fastsatte størrelsen på posen! Det er jo kun mænd der bruger Sanex der kan benytte sig af de små plastikposer og håndbagage…

Så jeg var stor i slaget, og skrev at hun skulle pakke rigeligt med væsker! Man skal jo heller ikke stå og mangle et eller andet når man står nede i Nice…

Categories: nice

Xanadu-uuuu » « Herman bliver voksen

2 Comments

  1. Jeg ved ikke om det er fordi jeg er mand. Eller blond. Eller bare dum. Men tror du ikke de har rigeligt med væsker i Nice? I alle mulige og umulige afskygninger? Til alt for mange penge, men som du jo alligevel vil købe, nu du er der? Og det er altså bare lettere at rejse uden bagage…

    • The CityGirl

      8. april 2010 — 18:50

      Formentlig, men jeg er jo ikke sikker på at de har den rigtige curl around shampoo, eller den rigtige Paul Mitchell hårspray eller noget af alt det andet geil…. Så det er ikke alt jeg tør satse på bare at købe mig til dernede!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑