The CityGirl

Lyden af take off

Jeg har aldrig været så stresset i hele mit liv, som jeg var igår i tidsrummet 12.00 til 15.20.
Af grunde jeg ikke kender, løb tiden totalt fra mig derhjemme, og derfor var det meget uvist hvad jeg egentlig fik kastet i kufferten. For jeg skulle jo bare lige hurtigt pakke færdigt, og vel nærmest bare lukke kufferten inden jeg skulle afsted, og så i øvrigt bare bruge tiden på at arbejde om formiddagen.

Klokken tolv måtte arbejde vige for kuffert og guldfisk og ringende telefoner. For hver gang jeg vendte mig en kvart omgang var der et nyt gøremål der dukkede op:

– Fuck! Herman! Kan jeg bare lade vandet være som det er nu? Nej, det er allerede ulækkert…
– Fuck! Skraldespanden… Kan jeg lade den være? Nej, hvis jeg strander dernede bliver det ulækkert…
– Shiiiit! P-Piller… Må hellere tage en ekstra pakke med, hvis jeg nu strander dernede…

Og sådan blev det ved i hvad der føltes som flere timer, men i virkeligheden kun var 20 minutter.
Og klokken blev et, og klokken blev over et før jeg kom afsted. For så skulle jeg også lige have de famøse flysokker på (når nu jeg er indehaver af sådan et “Politiken Plus møder P4”-produkt, så skal det satme også bruges!), og flysokker er ikke lige noget bekvemt man bare glider ned i.

Ned til bussen og ind til Nørreport. Og klokken blev tyve over et og jeg tænkte at jeg jo skulle have været derude nu, for flyet afgik jo 15.25. Og klokken blev kvart i to før jeg stod i lufthavnen – og blev mødt af verdens længste kø til Transavia check-in-skranken.

Jeg var lige ved at opgive inden jeg begyndte. For hvis alle de mennesker skulle med flyet til Málaga, så var flyet mere end overbooket, og så ville der jo ikke være noget sæde til mig når jeg kom frem. Men jeg gav det et forsøg alligevel, og stod og øvede mig på hvad jeg kunne lave af hys scene når jeg nåede frem til skranken.

Tiden gik proportionalt hurtigt med at køen ikke rigtig flyttede sig, og pludselig var askeangsten present igen; jeg ville ikke komme afsted.
Klokken 14.55 stod jeg med et boardingkort i hånden. Samme tid som de begyndte at boarde. Jeg løb til sikkerhedskontrollen og stod og trippede.

Klokken 15.05 var jeg clearet, men min taske var ikke. Så den skulle rodes igennem, og jeg forsøgte virkelig at lægge bånd på mig selv for ikke at råbe “Så skynd dig dog! Mit fly boarder nu, og jeg skal med!”. Ved en kraftanstrengelse lykkedes det mig at trylle ja-hatten frem og tage den på, så jeg ikke blev anholdt for mistænkelig adfærd.

15.10 stod jeg i kø til kiosken for at købe noget mad (og en krydsogtværs). Jeg var ved at dø af sult og kunne jo ikke være sikker på at flyene havde mad med i disse tider lige efter askeskyen. Det var helt ekstremt svært ikke at snyde foran i køen, men det lykkedes.

Jeg løb gennem lufthavnen og ud til gaten, og ved et sandt lykketræf nåede jeg det! Kl. 15.20 stod jeg i flyet – samtidig med at jeg begyndte at kampsvede.

Men når man er blevet kørt igennem sådan en tur, så tænker man ikke længere på askeskyer. Så tænker man faktisk overhovedet ikke, så måske er det meget godt at presse passagerne til det yderste lige inden take off, for at undgå at de sidder og har lidt askeangst.

Jeg landede planmæssigt, og sidder i Málaga nu. Nu må askeskyerne gerne vælte ind over Danmark for min skyld…

Categories: krise

Det er jo ikke engang et ord! » « Skibet er ladet med V

8 Comments

  1. HOVHOV – skulle lige til at have ondt af din stress (blev faktisk lidt stresset bare af at læse din beskrivelse), men så kom det med at asken bare kan vælte ind over DK nu. I recent that!! Vi er faktisk nogen om præcis 1 uge gerne skulle sidde i et fly med retning mod New York, med tomme kufferter og et fuldladet visakort… Så tag lige dine ord i dig hva! :-D

    • The CityGirl

      23. april 2010 — 12:38

      Det VAR ekstremt stressende – og jeg har ikke engang fortalt om den über-kække pilot endnu ;-)

      Men indrøm nu bare, at når du er kommet afsted, så vil du heller ikke synes det gør noget at askeskyen kommer igen… Måske vi kan lave en kombi; at den lige kommer i starten af næste uge, så jeg får et par dage mere hernede, og så kommer jeg hjem når du skal afsted?

      • Der må hjertens gerne være tonsermeget aske i luften når jeg er ude af Europas luftrum. Men jeg får jo ondt i maven af nervøsitet hvis der kommer en omgang mere inden jeg skal afsted. Men ok, det kan jeg overleve hvis du LOVER at asken er væk når jeg skal flyve :-D

        Og håber du nyder din forsinkede ferie i øvrigt. Gid det var mig, jeg kan ikke koncentrere mig om noget alligevel. Tror jeg har adrenalinkick på forskud over al den shopping.

        • The CityGirl

          23. april 2010 — 14:47

          Jeg LOVER at asken er væk når du skal flyve – jeg har jo tjek på det, ikk’ :-D

          Og jo tak, nyder solen hernede (som jeg lige tager en pause fra, fordi det blev for varmt…. loving it!) – og kender det der med ikke at kunne koncentrere sig… Kunne heller ikke lave særlig meget over abe-stadiet inden jeg kom afsted ;-)

  2. Transavia er en skodairline, man står i enorme køer i timevis og venter på at de gider checke en ind.

    Rigtig god ferie :)

  3. T’løk med afrejse og ikke mindst sikker transport.

    @Inanna:

    Krydser stadig for dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑