The CityGirl

How to run in high heels

Nogen gange tænker jeg, at jeg er så naiv blond, at jeg nærmest bliver et geni!

Under normale omstændigheder, hvor en arbejdsuge er 5 dage ville jeg formentlig ikke have fået lavet halvdelen af hvad jeg har præsteret bare idag. Da denne uge pludselig viste sig at indeholde 3 arbejdsdage for mit vedkommende, blev jeg lidt stresset jo flere ting der blev skrevet i kalenderen, uden at noget af det andet blev streget ud.

Men når man er tilpas blond, og kommer til at mikse dage og deadlines sammen, så må man jo bare løbe hurtigere i stiletterne – og således har jeg præsteret at få indkøbt digitaltv til sommerhuset, nyt kamera til min far, afleveret fødselsdagsgave til selvsamme, spist middag med de gamle, set Paradise Hotel, færdigskrevet og afleveret artikel.
Og så har jeg selvfølgelig også været på arbejde. Og cyklet i blæst. Og talt med Kat der smugkigger på afsnit af De Unge Mødre, selvom hun ikke må. Altsammen på fire timers søvn.

Når denne uge er overstået, hvilket heldigvis er snart, vil mine rander under øjnene være så store at de selv kan gå – og så må de gerne flytte hjemmefra. Eller bare gå et andet sted hen.

Det kører lige nu, og jeg er blond så det batter – men nogengange er det bare det der gør at tingene bliver gjort. Man kan jo sove når man bliver gammel, ikk?

Categories: arbejde

Prinsen på den hvide hest-fri dag » « Klog af skade

6 Comments

  1. Bruger randerne også høje hæle?

    Det lyder som om du kunne deltage i: http://www.youtube.com/watch?v=8Osa8geyUU4

  2. Det dér med at være blond har åbenbart flere goder knyttet til sig! Fx hvis du anskaffer dig denne t-shirt:

    http://www.chicksrule.co.uk/product/naturally_blonde_womens_tshirt/108

    – så bli’r folk omkring dig pludselig lidt rarere! Måske… ;)

  3. Er alså ikke særligt sjovt at se DUM alene – problemet er bare de der clifhangere jo… Altså hvad sker der med Christinas måneansigt og sårheling? Og hvad med Junes mange, mange dyr og bækken-problemer. Og ikke mindst: Malou Stellas reaktion på, at der er både lyd og lort i “dukken”, når den kommer ud af maven…

    Argh – må tage tidligt fri, lege at solen ikke skinner forbandet meget og smukigge resten. Lover at se dem igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑