The CityGirl

Vi skal sgu da ligge tæt!

Hvis ikke det lige var for onsdag, ville jeg sige, at denne uge godt kunne slettes fuldstændig fra kalenderen. For det huer mig ikke at skulle være i et fast forhold med det danske sundhedssystem i form af tandlæge, læge og nazi lægesekretær. Specielt når man ikke rigtig får nogen diagnose men bare får at vide, at det nok går over af sig selv, og de i øvrigt påpeger alle mulige andre fejl og mangler.

På den anden side, er jeg jo ikke den der render sundhedssystemet på dørene, så hvis det bare er komprimeret til denne uge, så er det næsten ok. Ellers gider jeg virkelig ikke. Jeg gider ikke sidde og være bange for at min nyre, som måske er min muskel, er ved at sprænge i luften. Jeg gider ikke sidde og tænke seriøst over hvad milten egentlig laver og om den virkelig vandrer. Jeg gider ikke skulle skære skorperne af min sandwich fordi jeg ikke gider tude mens jeg spiser.

Jeg gider ikke sidde og tude af smerte i fortand, og have lyst til at ringe til min mor og på en eller anden måde holde hende og min far ansvarlige. Men det er de jo. Jeg ER jo et produkt af dem, og er jo ligesom opstået af deres gen-masse. Som så bare ikke har været heldig hvad angår tænder. Jeg ER jo fuldstændig sagesløs og kan ikke gøre andet end at tude lidt og placere et ansvar.
For er det ikke det man gør, for at kunne løse et problem bedst muligt? Placere ansvaret, finde syndebukken, pege nogle fingre og så kan vi komme videre?

Jeg giver det weekenden over, og så er
a) Min tand faldet ud og min nyre sprunget i luften
b) Tingene gået i sig selv
c) Det det samme, og så skal jeg fandme have nogle diagnoser og nogle gode drugs på bordet!

Men som jeg nævnte før, så har ugen heldigvis ikke kun stået i sundhedsvæsenets tegn, og onsdag fik mig næsten til at glemme alle mine dårligdomme og tanker om at søge invalidepension med det samme, ligesom Oraklet idag også kunne fjerne mit fokus på min egen navle, da hun sendte mail om at hun nu havde bestilt et hotel til os i Nice – og endda givet grønt lys til at vi kunne tage Brett, George og Robbie med derned.

“Vi skal sgu da ligge tæt! Hvad tænker du på?? Ikke noget med at give dem seperate værelser, hvor de kan hive alle mulige chicks med hjem! De skal ligge i ske med os..”
var den kontante udmelding fra Oraklet, da jeg spurgte om hun også havde bestilt værelse til dem. Og jeg må give hende ret; vi tager jo ikke på par-ferie med verdens lækreste mænd for at de kan gøre som de vil.
Spørgsmålet bliver så bare hvordan to piger skal fordele tre lækre mænd – og om der er nogen der har deres telefonnumre, så vi lige kan aftale hvor vi skal mødes dernede.

Categories: nice, sygdom

“The CityGirl is no longer listed as single” » « Tid til at kaste sig i grams

2 Comments

  1. Ha ha ha jeg er mest til Brett og Robbie, og hvis vi mødes med Johnny, så nupper jeg ham… alt imens du kan slå dig løs med George :P

    • The CityGirl

      12. marts 2010 — 21:16

      Hovhov! Du kan ikke bare tage dem du vil have – vi skal dele. Og i øvrigt var det min idé at invitere dem med, ergo må jeg være førstevælger!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2019 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑