The CityGirl

Mit liv som hemmelig agent


J
eg tror ikke hemmelige agenter kan date apotekere, og det var nok derfor Lækker Apoteker ikke var at se nogen steder på apoteket i morges, da jeg var nede for at hente mine drugs. Men det var jo inden jeg vidste at jeg skulle ende min dag som hemmelig agent, og var derfor lettere mopset over hans fravær, når nu jeg havde taget den gode kjole på, og føntørret håret glat, og lige givet det den sidste finish af “jeg-bruger-ikke-oceaner-af-tid-om-morgenen-på-mit-hår” ved lige at vindblæse det på cyklen ned til apoteket. Og så havde han den frækhed ikke at være der, når nu jeg stod og var helt kampklar til at flirte!

Men Psyko Apoteker var der som altid, og for en gangs skyld fik vi gennemført en ekspedition uden at jeg fornærmede ham, eller at han troede jeg var en undvegen mentalpatient – så det tæller vel også et eller andet sted.

Da jeg kom ind på arbejde glemte jeg ret hurtigt alt om Lækker Apoteker, eftersom den nye iPhone var kommet; man skal bare vifte mig om næsen med fede gadgets, så glemmer jeg alt dårligt og går bare i symbiose med legetøjet. Derfor brugte jeg hele formiddagen på at overføre fra den gamle til den nye, og strippe den gamle for kriminelle beviser, så min kollega kunne få sit legetøj med det samme. Naturligvis samtidig med at jeg arbejdede; jeg er jo kvinde og kan derfor multitaske, så det var ikke noget problem at styre to computere og to iPhones på samme tid!

Da jeg var færdig med al den multitaskning, og jeg sad og kiggede kærligt på min lille nye hvide 32 GB iPhone ringede den pludselig. Endnu mere lykke! (Det er jo kedeligt at få en ny telefon når der ikke er nogen der gider ringe eller sms’e…). Og fra et nummer jeg ikke kendte: Endnu mere lykke! (Jeg ved ikke hvorfor..)

Det var min Yndlingsonkel som ville have mig med på en hemmelig mission, og om jeg kunne komme til møde ASAP – og selvfølgelig kan yndlingsniecen komme til super-vigtigt-tophemmeligt-ultra-confidential-møde hos Yndlingsonkel med det samme (eller efter jeg lige havde byttet nogle vagter…).

En time efter stod jeg i et industrikvarter i Nordsjælland (efter at være kørt forkert to gange, og ringet til min far for direktioner, fordi mit Krak-kort ikke nåede helt derud hvor kragerne vender). Jeg blev præsenteret for den hemmelige mission, og sagde ja tak til at være hemmelig agent – altså indtil jeg bare skal være agent, når projektet ikke er hemmeligstemplet længere.

Så selvom Lækker Apoteker glimrede ved sit fravær i morges, synes jeg det har været en helt fantastisk dag: Ny iPhone og hemmelig agent-tilbud! Det er faktisk ikke hver dag det sker.

Categories: overskud

Hit and Run » « Hvis jeg kører nu, er du så nøgen når jeg kommer?

7 Comments

    • The CityGirl

      10. marts 2010 — 21:44

      Jo, men sådan noget pjat bruger jeg ikke; jeg tager den på hukommelsen, hvilket også virker langt de fleste gange – og ellers får min far lov til at agere livline!

  1. Men hvornår holder det op med at være hemmeligt? Det er da skide-irriterende…

    • The CityGirl

      11. marts 2010 — 15:57

      Det holder op med at være hemmeligt, når det er endelig godkendt, detaljerne er på plads, releasedatoen er kommet og det bliver offentliggjort…. Eller deromkring!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2019 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑