The CityGirl

Mit liv som hacker

Så kom den sms jeg havde ventet. Eller ikke lige præcis den, for jeg kendte selvfølgelig ikke ordlyden på forhånd, og vidste ikke hvad jeg skulle forberede mig på af mærkelige ting jeg skulle kaste mig ud i.

Kl. 19.28 vietnamesisk tid, og 13.28 dansk tid tikkede følgende sms ind:
“Kære CG. Vil du være sød og indsætte kr 200 på min telmorekonto. Du har jo alle mine konti og passw. Dagens tur var næsten hvor hvid mand aldrig har været.”

Den var fra mine forældre der er render rundt i Vietnam, og som altid får man ordrer fra udlandet, når de er ude og føjte.
Umiddelbart var opgaven nem, men da jeg skulle logge ind på Telmore, godtog den ikke nogen af de password kombinationer jeg smed efter den. Så jeg sendte en sms tilbage til Vietnam og efterspurgte et kodeord.

En halv time efter havde jeg stadig ikke modtaget andet end radiotavshed fra Vietnam, og jeg var ret sikker på, at min far på ingen måde kunne huske nogen som helst passwords ude i Vietnam. Så enten skulle jeg hacke hans mail, telmore-konto og bank-konto her hjemmefra, eller også skulle jeg køre ud til dem, og logge på hans computer hvor han med garanti bare har samtlige kodeord gemt på computeren.

Bagsværd virkede langt væk når jeg stadig sad i nattøj, så jeg kastede mig ud i den første mulighed, og ikke mange kliks senere var jeg inde på hans mail, og kunne derfor nulstille adgangskoden til hans mobil og få tilsendt en ny. Det lykkedes og jeg fik sat penge ind på den. Overvejede at overføre lidt penge til mig selv samtidig, sådan for tort og svie på en lørdag i regnvejr, men holdt mig i skindet, og sendte i stedet endnu en sms til Vietnam om at problemet var løst og jeg havde hacket alle hans koder.

Har stadig ikke fået noget svar tilbage, og hører sikkert heller ikke mere fra dem før de har en ny opgave parat til mig. Sikkert noget med “Du skal køre hen til den og den adresse, aflevere et æg i bytte for en ny adresse og ved midnat ringer det på din dør med den opgave du skal udføre…”

Categories: familie

Mig og min narko-buddy » « Hey! Jeg er sgu da hverken gift eller gravid!

6 Comments

  1. Haha, den var aldrig gået hos mine forældre. Min far er så hysterisk med hans adgangskoder, at han kiggede suspekt på mig, da jeg bad om koden til deres trådløse netværk, så jeg kunne surfe fra egen PC. Kun modvilligt afleverede han den mod lovninger om ikke at videredistribuere den.
    Men mine forældre kunne heller ikke finde på at tage til Vietnam. Der er jo faaarligt!

    • The CityGirl

      27. marts 2010 — 19:17

      Griner! Ja, det er også farligt at give koden til det trådløse netværk ud; den kunne jo blive misbrugt ;-)
      Tror ikke mine forældre kan koden til deres netværk – tingene skal jo bare virke, og det er så os andre der skal få lortet til at fungere!

  2. jeg får helt dejavú oplevelser :)

    – men kan anbefale dine forældre at få “automatisk fyld op funktion” hos Telmore – så skal de ikke opleve at deres datter hacker dem.

    • The CityGirl

      28. marts 2010 — 23:03

      Overvejede også at slå det til da jeg var inde på kontoen – men er overbevist om at min far ikke vil kunne forholde sig til det. Han er typen som tror han bliver snydt hvis han tilmelder regninger PBS :-D

      • jeg kender det alt for godt – mine forældre kørte i 2 år på mit dankort når de skulle tanke op hos Telmore – det der dankort-noget var jo noget grisefy af værste skuffe :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2021 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑