The CityGirl

Mig og min narko-buddy

Da jeg for to uger siden fik min diagnose og fik udleveret mavesårsmedicin, følte jeg mig lidt for voksen på den lidt for nederen måde. Og til at starte med gjorde det det ikke sjovere at vide, at jeg på ingen måde var alene. Lige pludselig vrimlede det frem med folk, som jeg kender, som åbenbart også leger voksne på den nederen måde.

Derfor var det måske meget forventeligt at jeg ville reagere helt barnligt, da jeg talte med Den Evige Flirt om mine oplevelser med det danske sundhedsvæsen, og han fortalte at han også tog sådan noget halløj, og vist i øvrigt ville have en længere seriøs samtale om stadset.
Men jeg var kun fokuseret på at jeg nu havde en Narko-Buddy. At jeg aldrig havde haft sådan en før, at jeg ikke vidste at man kunne have sådan en. Og da han afbrød og skrev, at vi da vist var mere end Narko-Buddies, skar jeg ham af, og fortsatte med at tale om at vi skulle stille op til Hvem vil være Millionær.
Kan egentlig godt forstå at han tilsidst bare undlod at svare mig, og gik over til at ignorere mig. Men jeg har jo bare aldrig haft en Narko-Buddy før!

Det hele var så voksent, og kuren hed ansvarlighed, med at huske at tage orange piller og spise ordentligt. Ikke noget med at leve af kærlighed og kildevand, eller i mit tilfælde kaffe og chokolade. Så jeg har skåret ned på alt det sjove, og føler mig ærlig talt som et mere kedeligt menneske. Jeg var ikke klar over, at alle de sjove ting, var så stor en del af mig og det at være mig.
Men så ved jeg nu, at jeg bare er et sjovere menneske når jeg får lov til at få den kaffe jeg vil have, og spise alt det junk jeg har lyst til. At uansvarlighed er sjovt, og ansvarlighed er kedeligt.

Og så kan man jo overveje, om man vil være ansvarlig og ikke tage orange piller, og ofre alt det sjove på ansvarlighedens alter. Eller om man skal forblive uansvarlig og bare have det lidt sjovere – og stille op til Hvem vil være millionær med sin Narko-buddy

Idag har jeg ikke taget narko i tre dage, og indtil videre lader det til, at maven spiller med på legen. Jeg tror ikke helt på det endnu, men ved ikke hvor lang tid jeg skal give det, før jeg kan konkludere.
Det er lidt ligesom at man ikke kan være sikker på at komme frem til destinationen, bare fordi flyet er lettet og halvvejs; man ved aldrig om der er vulkan-aske i luften, og om man skal være 24 timer i Washington Dulles.

Categories: voksen

Kiss Kiss Bang Bang II » « Mit liv som hacker

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑