The CityGirl

En Internet-junkies bekendelser

Da jeg endelig satte fødderne indenfor på matriklen igår, blev jeg mødt af sne på skærmen og ingen kontakt til omverdenen. Jeg forsøgte febrilsk at få nettet til at fungere på både iPhone og Mac, men der var ingen kære mor. Efter en halv times tid, hvor jeg havde siddet og kigget lidt på min Mac uden net, ringede jeg til YouSee for at høre hvad helvede de havde gang i.

Jeg blev mødt af en automatisk besked om at der ikke var noget bredbånd “i postnumrene 2100, 2200 og 4000” og der angiveligt skulle være teknikere på sagen, men at der ikke var “nogen tidshorisont på problemet”. Just great! Jeg skulle jo sende mails, og arbejde og hvad fanden skal man bruge en computer til hvis den ikke har nogen forbindelse til nettet?!
(Og i øvrigt ikke særlig fedt at blive sat i bås med folk fra Østerbro og Roskilde – i det mindste var det ikke Frederiksberg, men alligevel.)

Så jeg ringede til Oraklet, nu hvor jeg jo ikke kunne sende hende en mail. Jeg antog, at det var det man gjorde når der ikke var noget Internet. Hun gav mig ret i, at det var megastrengt af YouSee at fratage BÅDE kabeltv og Internet, og endda uden at give bare en form for gæt på hvor lang tid det ville tage. Ville have været rart at vide om vi talte timer, dage eller uger. Vi blev enige om, at hvis vi skulle vælge ville vi til enhver tid vælge altid at have Internet; der får man jo ligesom hele pakken – kabeltv er jo kun til, hvis nettet er nede, og man ikke lige har en opvask man mangler at få taget.

Det begyndte at gå op for mig, at jeg måske havde gang i et større mindre panik-anfald, og faktisk ikke rigtig vidste hvad jeg skulle foretage mig når jeg ikke havde kontakt til verden. Jeg tænkte over hvad man lavede før verden blev begavet med disse ting, og følte mig hensat til tiden omkring 1950. Der læste man vel bøger? Eller hang ud med vennerne? Eller læste avis? Og faktisk gør jeg jo også alle de ting, og mere til – BARE ONLINE!

Dengang verden var uden internet var vel også dengang folk blev hurtigt gift og stiftede familie, og i min net-løse lejlighed igår gav det jo meget god mening. For hvis man havde en familie, så kunne man vel lave ting sammen med dem?
Det må da have været det mest kedelige og triste liv at have været single før nogen opfandt Internet og kabeltv. Så kunne man da virkelig sidde og føle at man var helt alene i hele verden, og føle sig udenfor det gode selskab. Dengang gav det jo faktisk virkelig mening at skynde sig at blive gift, så man ikke skulle sidde og kede sig om aftenen. Så jeg det overvejede jeg selvfølgelig også igår.

Sad og tænkte, at man måske skulle sætte mere ind overfor at finde en mand. Bare så man kunne have ham som backup når YouSee ville fratage mig min kontakt til omverdenen. En Plan B til at undgå panik-anfald – og så kan han vel gå til hånde de dage hvor kontakten til omverdenen er intakt.

Categories: internet

Totalangst i dværghuset » « Direkte fra hestens mule

1 Comment

  1. Før kabel-tv blev opfundet brugte alle bare tv-antenner på taget. Og tænk engang – der var ikke noget med, at det pludselig kun virkede i 2000 og ikke i 2100, 2100 og 4000. Det virkede bare – hver gang. :D

    Og før internet, derøhh, så man vel tv? ;)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑